"Vise Viser i Kirken" ...er tre af overskrifterne på de kirkekoncerter, |
Vise Viser i Kirken
En koncert, der forløber som en vise-koncert, hvor Bente og Leif spiller en række viser og sange fra deres vidtspændende repertoire, men hvor de gør noget særligt ud af at relatere sangene, musikken og ikke mindst de mellemliggende kommentarer til det kirkerum, de befinder sig i.
Koncerten bevæger sig lige fra det hjemlige sangskriverværksted til højskolesangbogen og salmebogen, Jeppe Aakjær og Halfdan Rasmussen - og Leif skal altid lige vise, at han med sin harmonika kan gøre organisten kunsten efter!
I en verden, hvor medierne får os til at tro at dommedag er nær, står Bente og Leif stadig for et positivt livssyn uden at forfalde til hverken at blive lalleglade eller ligeglade. Og mere professionelle end nogensinde leverer de den helt rigtige blanding af humor og alvor - nyt og velkendt.
Og der vil, som altid når Bente og Leif optræder, blive lejlighed til at synge med.
"Det er bedre at tænde lys end at forbande mørket"
sagde en gammel kinesisk filosof så sandt.
Det kunne også være denne koncerts overskrift.
Oplev at Leif's harmonika faktisk kan lyde som var den selveste orglet!
Og at Bente har englerøst - og lidt nissemanérer!
Og som altid når Bente og Leif træder op vil der være rig lejlighed til at synge med.
Så mød op i kirken og kom i julestemning før din nabo!
ANMELDELSER:
Dåstrup Kirke den 15. marts 2005:
Kirken i Dåstrup var propfuld med et forventningsfuldt publikum, der bestemt fik opfyldt, hvad de kom for. Nemlig en stemningsfuld og meget smuk koncert, der, ud over en lang række dejlige viser, også var præget af at de to engagerede og dygtige musikere, Bente Kure (sang/guitar) og Leif Ernstsen (harmonika), havde markante holdninger til livet og verden. Mange humoristiske indslag fik dog alvoren til lette, så publikum gik opløftede og berigede hjem.
Bestemt en dejlig koncert, der passer godt til kirkerummet.
Julia Helgason, organist, og Aksel Skjoldan
Visesang i Ødum kirke:
På en kold januaraften i 2006 samledes vi Ødum kirke, hvor vi havde besøg af Bente Kure og Leif Erntsen. Med udgangspunkt i budskabet om næstekærlighed flettede de to en smuk buket af viser, som hver på deres måde fortolkede budskabet. Herinde i kirkerummet, som dannede en fornem lydramme om koncerten, fik vi varmen, både i krop og sjæl, dels fra viserne, smukt og stærkt sunget af Bente Kure og med medfølelse og indlevelse fornemt akkompagneret af Leif Erntsen, og dels fra de meget vedkommende og livsnære kommentarer, som især Bente Kure ledsagede de forskellige sange og viser med. Med dyb respekt for det særlige rum, førte de to publikum igennem en sangskat af både kendte og egne kompositioner, og det blev for os alle en uforglemmelig aften.
Ole Juul, sognepræst