B. Kure - penselfører

Bente siger om sig selv og sit billedmageri:
"Jeg er først og fremmest sanger, sangskriver, og musiker, men har udover dette malet siden '01, og har siden '05 været med i kunstner-gruppen Roskilde Netgalleri.
Jeg oplever ikke mig selv som én, der har en bestemt stil, men min hoved-overskrift er altid at lege. Og ikke mindst den balsamiske virkning som denne pensel-leg har på sindet. Jeg elsker magien i at blande farver. Det at tre grund-farver (rød, blå og gul, der i øvrigt ligner noget man kun kan male reklameskilte med!) kan blandes, så de skaber meget smukkere verdener end udgangspunktet var.
Det bliver mest til acryl på lærred, men hvem ved om fremtiden ikke også vil byde på andre spændende flader at male på: Gamle køkkenlåger, drivtømmer etc. Igen er det legen, der tæller. Og kan jeg på nogen mulig måde bringe et skævt smil ind i mine billeder, så gør jeg det - hvorfor skal kunst altid være så alvorligt??
Jeg lever jo af at synge og skrive sange, men det hænger tæt sammen med mit maleri. Det har været fantastisk at opdage, at billederne og sangene kommer fra samme kilde indeni. På den måde stjæler billed-mageriet slet ikke tid fra sangene - tværtimod!
Når jeg maler, er jeg helt fri - det er normalt ikke så pænt at lyve, men på et lærred er det herligt at fortælle de mest fantastiske "løgnhistorier"!
Og så tør jeg godt kalde mig kunstner! For en dag, da jeg var på vej til at møde min malegruppe med stafeli over skulderen, lærreder under armen og min malekurv med pensler og maling-tuber strittende ud til alle sider, mødte jeg en lille dreng og hans mor. Og drengen udbrød højlydt: "Se mor, der går en rigtig kunst-maler!" Og fra børn og fulde folk skal man høre sandheden - så det! "

UDSTILLINGER:

Fælles-udstillinger:

FOF-regi på Teaterbygningen i Køge, 02
FOF-regi på Teaterbygningen i Køge, 03
Den åbne udstilling i Køge Rådhus-hal i 2003
Chr. Hansen, Roskilde, 2006 *
RUC, Roskilde, 2006 *
KARA, Roskilde, 2006 *
Galleri Blå,, Roskilde 2007 + 08 + 09 *
BOMI, Roskilde 2009 *

Separat-udstillinger:

Havdrup Sognegård, 2004
DJBFA's lokaler på Gråbrødre Torv i København, 2005
Hvalsø Rådhus, 2005
Vallø Rådhus, 2005
Fakse Rådhus, 2006
Rockwoll, Hedehusene, 2007 *
Kildegården, Roskilde, 2007 *
Restaurant Billinis, Hedehusene, fast fra 2007 *
DJBFA's lokaler på Gråbrødre Torv i København, 2007
Skoda's udstillingslokaler i Køge, 2008
Absalonskolen, Roskilde, 2008 *
Hejlsminde Forsamlingshus, 2008
Rørvig Folkehøjskole, 2008
Galleri Sølballegaard, Mols Bjerge, 2008
Café Satchmo, Roskilde, 2008 *
Nordea Bjæverskov, 2008 Nordea Ringsted, 2009
Læge Vagn Christoffersen, Roskilde, 2012 *
Læge Rut Reggelsen, Roskilde, 2012 *

* i Roskilde Netgalleri-regi


Se malerierne hér