CV
Leif Ernstsen er harmonikaspiller med baggrunden solidt forankret i spillemandsmusikken - og - med Pink Floyd, Genesis og Moody Blues som største inspirationskilder! Måske er det dét, der ofte får unge som gamle til begejstret at udbryde: "Wow, sådan vidste jeg ikke at en harmonika kunne spilles eller lyde!"
Har spillet harmonika siden han var 12 år og er opvokset med traditionsdanse til alle årstids- og familiefesterne. Så hans basis og håndværk er den traditionelle og skandinaviske folketone. Som 18-22-årig lagde han en overgang "folketonen" til side for at spille el-guitar og rockmusik. Det var der (som han engang kom til at sige) "mere 'standing' og flere piger i!", men herefter har han siden arbejdet med harmonikaen i mange både rytmiske såvel som traditions-sammenhænge. Med sin suveræne og helt personlige spillestil, er han en meget efterspurgt studiemusiker og medvirker på et utal af udgivelser - se her.
Spiller Irsk/Skotsk folkemusik sammen med Alan Klitgaard, Jens G. Christensen og Ole Pettersson i Paddy Doyles, som er udsprunget af, at han har været med i flere af de mange gendannelser gruppen Paddy Doyles har haft gennem årene.
Er konferencier hvert år ved Strib Vinterfestival.
Laver kurser og masterclasses i harmonika-spil og performanceteknik - også i firmaer og virksomheder; klik på Undervisning ude til venstre for nærmere information. Har endvidere undervist gennem mange år ved den Rytmiske Aftenskole i Århus, Herlev og Roskilde.
Var fra 1985 til 2017 hvert år på Skagen Festival manden bag den store syng-med-og-spil-sammen-lørdag-eftermiddag "Ceilidh'en" i Skagen Hallen og søndagens "Singers Afternoon" på havnen. Var også konferencier ved de tidligere Nordisk Vise & Folk Festival i Vordingborg og Vestjysk Festival i Tarm.
Har spillet med bandet FolkZone sammen med Anders Mikkelsen, Helge Arrildsø, Svend Erik Larsen og Perry Stenbäck.
Spillede '94-2013 Cajun, Cydeco, TexMex og Country med Peter Abrahamsen og BellPepperBoys.
Grundlagde og ejede i '75-'81 restaurant "Sattva" i Århus, som på sit højeste havde 25 ansatte og Leif som daglig leder og køkkenchef. Er således en temmelig habil kok.
Afsluttede i '84 sin uddannelse som Rudolph Steinerlærer og var ansat ved Rudolph Steinerskolen i Hjortespring fra '84-'90.
Startede i '91 musikbutikken "RYTMIX" i Roskilde (senere "Lydkilden") og drev den frem til '96, hvor han besluttede at blive musiker, underviser og komponist på fuld tid, da musikken sideløbende med butikken fyldte mere og mere.
Komponerer musik, som bl.a. er at finde på de CD'er, hvor han medvirker, og i DR's
TV-udsendelse om tækkekunsten "Verdens ældste tag".
For slet ikke at tale om han solo-CD "Levitations"! Se "Udgivelser"
Har spillet ved Det Danske Teater i Cornelis Vreejsvijk-cabaret'en, Odense Teater, i Brecht Gruppen, i sammenhænge som Alan Klitgaard Band, Sammenrend, Kornmod samt dannet duo med Jens Christensen.
....og ikke mindst siden '85 dannet musikalsk makkerpar med Bente!