TEKSTER:

Julefluen

  1. Julefluen
  2. Der er noget i luften
  3. Vise mænd
  4. Juletræet med sin pynt
  5. Francis Tolliver
  6. Once in royal David's city (instrumental)
  7. En duft af fred
  8. Adventskransen
  9. Maria og fuglen
  10. Nu har vi altså jul igen
  11. Julen har bragt velsignet bud

1. JULEFLUEN
Tekst: Kalle Zwilgmeyer
Mel.: Hans Ericsson
Overs.: Bente Kure, 2004


Hun blev halvfems i Juni - Amanda ned' i kæret
Den sidste nabo flytted til September nu i år
Nu sidder hun alene lidt gammel og besværet
men dufter sig til julen ved lidt rester fra igår
En klokke ringer højtid ind fra radio'n i reolen
Hun lægger lidt i kakkelovnen - det gør gigten vel
Det er den sidste gang at Amanda fejrer julen
Den sidste i et liv så langt, der nu er gå'et på hæld

Der står et bundt med gran i en krukke midt på bordet
Tre kræmmerhuse og en stjerne - hvid med glimmer på
Hun sætter sig og blader - til sidst hun finder ordet
som står i Lukas, andet - tro gi'r mening at forstå
Hun mindes gamle dage - December var no'et særligt
og hun skrev julekort med en pæn og sirlig skrift
Nevøer og niecer - forventningsfyldt og kærligt
skrev: "Til tante Amanda" - selv blev hun aldrig gift

En ensomhed i stuen - en stilhed som kan give
at julefreden sænker sig, men freden samler støv
Hun rejser sig og vakler for lemmerne er stive
Hun hører noget summe selvom hun er næsten døv
En flue som er vågnet midt i vintersøvnens dvale
Et lille liv som også lever næsten helt i skjul
Lidt sukkervand i skålen - en ensomhedsfinale
blev gaven som hun skænked denne allersidste jul

Historien om Amanda er nogens barndomsminde
og mange hér vil synes, den er barnlig og banal
Men der var én som husked på denne gamle kvinde
fra da det var naturligt at man blev sentimental
Og selvom tiden er en anden spørger jeg forsigtigt
om vi har plads i hjertet til et andet individ?
Når tante bli'r halvfems er hun stadig lige vigtig
som du og jeg og alle os, der aldrig ta'r os tid.

Til top


2. Der er noget i luften
Tekst: Vilhelm Gregersen, 1911
Melodi: Vilhelm Gregersen, 1911


Der er noget i luften - jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven har mistet hvert blad,
der er noget i luften som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd.

Der er noget i luften som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte i ungdommens bad,
der er noget herinde - et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme hos moder en gang.

Der er noget i luften, et barndommens bud,
som lyser imod mig som stjernen fra Gud,
som leder mig stille til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd.

O kom til os alle, du højtidens drot,
om lokken er gylden, om håret er gråt!
Udbred dine hænder, mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden når du følger med.

Til top


3. Vise mænd
Tekst: Lone Kjeldsen
Musik: Bente Kure


For mere end totusind år tilbage
da verden var ung og med fremtid og tro
kom Jesus herned - havde hørt jordens klage
Nu var det tid til at bygge en bro
En vrimmel af broer, dyre og store
er siden bygget igen og igen
Men verden må sande at ingen lande
har bygget bro til de tre vise mænd

Hvis Jesus han påtog sig rollen som nisse
hvad ville der ske i øst og i vest?
Holdt de da end'lig op med at vrisse
for sammen at finde den vej der er bedst
Men alle de veje vi måtte eje
fører os stadig det gale sted hen
For verden må sande at ingen lande
endnu ser vejen til tre vise mænd

Hvis jeg blot ku' ønske julepakken
for verden idag og imorgen med
Da måtte det blive at al den snakken
fik ende idag med mad og med fred
Iblandt julens pakker - gid én er vakker
som håbet der stadig kommer igen
At verden vil sande i alle lande
er tiden inde til tre vise mænd

Ja, verden skal sande i alle lande
er tiden inde til tre vise mænd
Ja, verden skal sande i alle lande
er brug for langt mer' end tre vise mænd!

Til top


4. Juletræet med sin pynt
Tekst: Mogens Lorentzen, 1939
Melodi: Egil Harder, 1940


Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær't så grønt,
aldrig har det vær't så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv'lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd'lig jul.

Til top


5. Francis Tolliver
John McCutcheon / Rune T. Kidde

1. Her er en sang om krigen, og her er en sang om jul
En sang om Francis Tolliver - en gut fra Liverpool
I 1913 var han barn - i 14 blev han mand
De døbte ham med ild i Flanderland
Og Francis lå i skyttegrav en julenat dengang
Et ar i Frankrigs marker hvor hans frosne ånde hang
Den nat derhjemme fyldtes glasset op med hvad de har
"To the brave and glorious boys!" så langt derfra

2. Jeg sad den nat med Francis på den kolde franske jord
Vi havde golde stjerner nok - men ikke flere ord
Med ét fór Francis op - der lød en stemme ren og klar
- en spinkel ensom sang - derovrefra
"He's singing bloody well!" si'r Francis mens vi står og glor
Lidt efter lidt bli'r stemmens klang derovrefra et kor
Kanonerne er tavse og de grumme masker faldt
for i natten har en men'skestemme kaldt

3. Som kolde sten slår gnister er et lille under hændt
"God rest ye, merry gentleman!" skreg gutterne fra Kent
Så brød de ud i "Stille nacht" - en sangenes tagfat
- for vi sang med på "Silent night" den nat!
"Søg dækning!" råbte vagten hæst "Hold alle rifler klar!"
En skikkelse krøb op fra gravens dyb derovrefra
Mod Ingenmandsland går hans tapre, viljefaste skridt
Og det flag han rækker frem er stjernehvidt

4. Og én for én fra hér som dér så krøb vi alle op
Vi lod alle våben bag os og var kun vor trætte krop
Vi delte bortgemt brandy - rakte næver frem og lo
Tog en fodboldkamp med Francis' gamle sko
Cigaretter - chokolade - og foto's hjemmefra:
Familie og kærester og venner som vi har
Tom Sanders spiller håndklaver og de har en violin
"Det' utroligt!" hoster Francis med et grin

5. Men det blev dag og Frankrig blev til Frankrig én gang til
Og langsomt går vi hver til sit som folk der ikke vil
I hjertet er et spørgsmål som vi aldrig glemmer mer:
Hvem er det egnt'lig sigtekornet ser!
(Solo)

6. En julenat - en skyttegrav - en krig der var engang
Som hud mod frosent stål - som vindens skarpe bitre klang
Men krigens kolde grave og de fronter den har sat
blev til sange i en sælsom julenat
Min sang er Francis Tolliver's - og hvert et ord er sandt
Min sang er om et slag i krig hvor begge sider vandt
Er vi kun nåle i et kort - kun sneens fnug, der føg
Nej - for Francis Tolliver vil aldrig dø…….

Til top


6. Once in royal David's city (instrumental)
(H.J.Gauntlett)

Til top


7. En duft af fred
Tekst og Musik: Kjell Åke Eriksson (En doft av frid)
Dansk Tekst: Leif Ernstsen og Bente Kure


Nu er julenatten her
og lysets lue danser tyst omkring
og danner mønstre
Her omkring os ånder fred
som en duft af livets underfulde vin

Fuld af frost og iskrystal
vort vindu' stråler som en diamant
Et sælsomt glimt
som et spil i vores glas
som et strejf af vinternattens trylleri

Vi ser snefnug små
som driver bort med vinden
Ser lyset stille slukkes og dø ud
Og når trolddom gi'r tabt
og venskabsbånd er skabt
Da er julenatten slut

Julemorgen - en drøm
et billed malet med en følsom hånd
Når solen vågner er der endnu mer' at se
for vor jord har stadig smukke ting at gi'.

Til top


8. Adventskransen
Inger Otzen, 1952

Velkommen grønne adventskrans
med dine lys så hvide,
de har så mild en højtidsglans,
nu er det adventstide.
Det første lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi får.

På denne årets mørke tid
et bud du til os bringer,
at vi må bruge al vor flid,
før juleklokken ringer.
Det andet lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Snart holder hele verden fest
til Jesusbarnets ære,
og husk, vi gør det allerbedst
ved gode børn at være.
Det tredje lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen snart vi når.

Når alle fire lys er tændt
de mørket kan forjage,
så ved vi, året har sig vendt
igen mod lyse dage.
Det sidste lys vi tænder,
se blot hvor klart det brænder,
fortæller os, at tiden går,
og julen nu vi når.

Til top


9. Maria og fuglen
Tekst og musik: Stephanie Davis (EMI Blackwood Music 1990)
Dansk tekst: Bente Kure


Maria var fattig og ene - på vej til et marked før jul
Hun hviled sig lidt på et gærde - fik øje på en lille fugl
Den lå der i støvet i grøften - og vingen var brækket itu
Hun tog fuglen op lisså varsomt - og varmed den ind mod sin hud

Og for sine sidste mønter - hun købte et bur til sin ven
Og fodred den med korn fra marken
og så den bli' helet igen

Og julenat oprandt og kirken - var pyntet med glimmer og lys
Og alle bar gaver til krybben - at ofre til Ham som var født
Og gaverne var Kongen værdig - diamanter og røgelse pur
Men alt hvad Maria ku' bringe - var en grå lille fugl i et bur

Hun vented til lige før midnat - så ingen bemærked hun kom
Hun knælede grådkvalt ved krybben
Hendes gave var for ussel til Ham

Da lød der en røst gennem mørket - Maria, hvad bringer du hid?
Hvis buret med fuglen er gaven - så åben det og lad mig se
Med rystende hænder hun åbned - for lågen og fuglen fløj op
Den svæved på to raske vinger - og landed på tagbjælkens top

Og netop da lød midnats-klokken - og fuglen den kvidrede med
En sang som var Kongen værdig
uden ord om den evige fred

Og sådan blev Marias gave - det smukkeste nogen kan gi'
En sang løftet op imod himlen - af en nattergal som var sat fri

Til top


10. Nu har vi altså jul igen

Nu har vi altså jul igen, det la' sig ikke skjule
og vi er vældig med på den og snakker kun om jule
Om juletræ og julegran og julelys og gaver
Om julefest og julemand og julestads vi laver

Ja, hvor man end sig vender hen så er det jule og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen

Om julekort og julespøg og mosters julebagen
og om at man bli'r julesløj på tredie juledagen
Man være nok så juleglad når juletræet stråler
Den alt for gode julemad man ikke længe tåler

Ja, hvor....osv

Nej, gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekager med sukat og mandler og rosiner
Det må og skal som resultat gi' julemavepiner!

Ja, hvor....osv

Til top


11. Julen har bragt velsignet bud
Tekst: B. S. Ingemann, 1839 Melodi: C. E. F. Weyse, 1841

Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Til top