TEKSTER:

Mod den næste morgen

  1. Rosens hemmelighed
  2. Engle i sneen
  3. Sommefugl i vinterland
  4. Der er noget ved ham
  5. Elskerindens have
  6. Sæt tasken fra dig
  7. Så ung som du vil
  8. Fri fugl
  9. Elsk med mig nu
  10. Næste morgen
  11. Lev min ven
  12. Den danske sang er en ung blond pige

1. Rosens hemmelighed
(Tekst&musik: Julie Mathews, Overs.: Bente Kure)

Honningsød, duft af jasmin
hjertet danser valsetrin
Du lukked' op, slap glæden fri
men du slikker dine sår nu
hvor det hele er forbi
Døren låst, nøglen gemt
og minderne og broerne og brevene er brændt.

Når du plukker blomsten
den smukkeste af alle
husk at rosens torne følger med
Et sår i sjælen der langsomt vil hele
et ar i evighed i kærlighed

Et blik, et strejf af rosens duft
og alt er klart som vinterluft
Vi åbner hjertet og vi ser
det bedste hos hinanden
glemmer der er meget mer'
Du tror du kender ham - han elsker dig
men hele tiden spejler I og leger gætteleg

Når du plukker ….osv

Smertens gråd, tab og vind
Glædeståre, samme sind
Som ild og vand, som nat og dag
Selv månens kolde lys
er det solen der står bag
Trods alle skrammer så bli'r jeg ved
at søge livets lære og Rosens hemmelighed

Når du plukker ….osv

Til top


2. Engle i sneen
(Tekst&musik: Ole Paus & Jonas Fjeld, Overs.: Bente Kure)

Engle i sneen har deres egen sang
Når natten er sortest så synger de solopgang
Jeg stod i skyggerne i regn og vind
Jeg var en fremmed til du åbned' dig og lukked' mig ind

Jeg var alene til du kom frem
Jeg var en hjemløs men du gjorde mig til et hjem
Du gav mig varme da alt var frost
Engle i sneen har deres egen sang for folk som os

Hold om mig, bliv hos mig og vær her
Sov hos mig og vær her
som flygtning og elsker og ven
La' mig bli' til en del af dig
låne krop og sjæl af dig
til himlene revner igen
og englene i sneen vender hjem

Engle i sneen har deres eget liv
De synger om vinteren, men når våren kommer så visner de
Engle i sneen har deres egen sang
De synger at alt som lever her og nu må dø engang

Engle i sneen laver sange af vind
De synger for hvem som helst der åbner sig og lukker dem ind
Engle i sneen synger uden ord
og når våren kommer går de uden sorg og uden spor

Hold om mig, …………..osv

Til top


3. Sommefugl i vinterland
(Tekst&musik: Halvdan Sivertsen, Overs.: Britt S. Hansen)

Jeg så dig igår på gaden
hvor byen lå kold og stor
Jeg så du var ny i livet
Jeg så du var ny her i nord
Din mor hun bar en taske med alt hvad I ejed i
og du gik og bar på hendes drøm om engang at bli' fri

Og du ga' mig et smil
Sommerfulg i vinterland
Ingen må ta' fra dig farven du viste mig
Må drømmen du har bli' sand
Sommerfugl i vinterland

Din mor hun bær' på mindet
om alt det I har forladt
Hun ved ikke om I gensér
ham som de tog en nat
Hun holder dig fast i hånden - det gør dig så varm og god
Hun håber at du er velkommen her for sindet behøver ro

Og du gav mig...osv

Jeg håber vi ta'r imod dig
Jeg håber vi åbner døren
Jeg ved du kan gi' os farver
og lege med vore børn
Jeg så dig igår på gaden hvor byen lå kold og stor
Jeg så du var ny i livet - jeg så du var ny her i nord

Og du gav mig...osv

Til top


4. Der er noget ved ham
(Tekst&musik: Ole Paus, Overs.: Bente Kure)

Livet er trevlet og tøjet i laser
og bleerne koger og hajen han maser sig på
Han tror der' er penge at få
Renterne stiger og huset forfalder
og drifterne styrer mens pligterne kalder på ham
Han har hår til sin kam
Og postkassen svulmer og er højgravid med vrede tal

Men der er noget ved ham
:/Ja, der er noget ved ham/:
Som om livet leger med ham og si'r: "Hæng i og lev!"

Ulvene tude og én er på sporet
men når katten er ude danser musen på bordet for ham
og ulven bli'r tam
Fortiden knager og fremtiden truer
med ukendte plager og krænkede fruer – hejhå
men han kører på
Og folk på gaden de vender sig og hvisker: "Se!"

For der er noget ved ham
:/Ja, der er noget ved ham/:
Som om livet stadig la' ham flyde ovenpå

Han siger: "Noget er mistet og noget er fundet
og nogen blev skabt – og resten er forsvundet sin vej
til skifteretten fra mig"
Og han takker for livet, han bukker og takker
mens han går på line o'er et dyb af kloakker og ved
der er lang vej derned
Og postkassen svulmer - nu skal den nedkomme igen!

Men der er noget ved ham
:/Ja, der er noget ved ham/:
Som om livet hvisker til ham: "Kom igen, kom igen…osv

Til top


5. Elskerindens have
(Tekst&musik: Bente Kure)

I elskerindens have gror blomsterne fordækt i skjul
De smukkeste roser - rød, hvid og gul
Trods løgnes dis og tågeslør er farverne så klare
En dråbe nektar gør dig ør - fortumlet og en smule skør
forblændet som en hare

I elskerindens have er rosen ikke ene om
de torne der stikker - river hjertet til blods
For ham der kommer på besøg har hjemme morgenfrue
og skønt han såed mange frø vil de kun spire for at dø
i elskovs hede lue

I elskerindens have står blomstersengen altid redt
Pasionsblomst og tysindfryd og blå for-glem-mig-ej
Med tårer og med gylden vin i ventetidens længsel
hun vander hvert et lille kim fanget i sit eget spind
sit frivillige fængsel

Til top


6. Sæt tasken fra dig
(Tekst&musik: Ole Paus & Jonas Fjeld, Overs.: Bente Kure)

Hvor lang vej tror du der er endnu
før du tør sige du ved hvor du er?
Hvor meget længre tror du du er nødt til at gå
før du tør standse og hvile hér?

Sæt tasken fra dig, min ven
I morgen kan du ta' den med dig igen
Lige nu er det hér et hjem – åh ja
Så sæt den fra dig, min ven

Hvor længe varer det før legen er slut?
Hvor lang er vejen fra sandhed til løgn?
Hvor meget sorg kan rummes i et enkelt minut?
Hvor mange tårer kan der være i et døgn?

Sæt tasken fra dig, min ven....osv

Hvor lang vej tror du der er endnu?
Det' koldt og øde og klippen er stejl
Jeg har lidt varme, den må du få
Det' ikke meget men nok til i nat

Sæt tasken fra dig, min ven....osv

Til top


7. Så ung som du vil
(Tekst&musik: Bente Kure)

At ældes er ikke bare det
at årene rinder
og håret langsomt bliver gråt
Man får krogede hænder

At ældes er når sjælen får rynker
fordi begejstringen sygner hen
og bekymringen og stilstand og mismod
helt umærkeligt standser åndens vækst, åhja
- umærkeligt standser åndens vækst

Du er ligeså gammel som din tvivl
Så ung som din tro gi'r dig lov til
Så gammel som din modløshed
Så ung som dine håb stadig vil

Så længe sjæl og sind holder åbent
for alt det der er at ta' imod
Akkurat så længe har du ungdom
selv når kroppen ikke helt kan følge med, åhja
når kroppen ikke helt kan følge med

SOLO

Så længe sjæl og sind holder åbent
for alt det der er at ta' imod
Ja, selv når bevægelserne stivner
Så længe vil du stadig være ung, åhja
Så længe vil du stadig være ung, åhja
Så længe vil du stadig være ung

Til top


8. Fri fugl
(Tekst&musik: Connie Kaldor, Overs.: Bente Kure)

Hvis du gi'r hende det som drømme er spundet af
vil hun følge dig der hvor du end drager hen
Hun har tanker i bur og drømme bag lås og slå
Hun venter på dig der vil ta' hende med

En svale i flugt - en fri fugl på vingerne
Måske kan hun lette og flyve afsted
som en svale i flugt - en fri fugl på vingerne
Måske vil du komme en dag

Og hun ånder et hul i rimfrost på ruden
ser langt ud forbi det hun kender alt for godt
Mellem kopper og glas er en tanke på strejftog
om hvem der skal komme og ta' hende med

En svale i flugt…….osv

Hun glatter en dug, gør kassen og dagen op
mens hun nynner en strofe fra en glemt melodi
og hun løsner et båndm gi'r drømmene løbepas
for nu ved hun hvem der skal ta' hende med

Det' en svale i flugt - en fri fugl på vingerne
ja, hun ved at hun kan lette og flyve afsted
som en svale i flugt - en fri fugl på vingerne
for hun vented' jo kun på sig selv
ja, hun vented' jo kun på sig selv

Til top


9. Elsk med mig nu
(Tekst&musik: Björn Afzelius, Overs.: Bente Kure)

Elsk med mig nu hvor daggryet kommer
og skyerne skinner som bjerge af guld
Elsk med mig nu hvor mågerne skriger
og duften fra havet står ind overalt

Elsk med mig nu hvor solkatte leger
over din nøgne og solbrune hud
Elsk med mig nu hvor alting står stille
denne magiske stund nu hvor solen står op

Vi leged' i går så berusende glade
Du ville ha' vin, for du var lidt genert
Da vi dansede stjal jeg mig ind til din hud
og jeg så hvor dit blik klædte mig af i skjul

Elsk med mig nu, du som kender min ømhed
Du som sov trygt og varmt som et barn ved mit bryst
Elsk med mig nu, du som kender min styrke
Nu er jeg forsvarsløs, åben og varm

Til top


10. Mod den Næste morgen
(Tekst&musik: Gordon Bok Overs.: Bente Kure)

Når hjorten får vinterpels og pindsvin går i hi
Når svalen er rejst og svanesangen er forbi
Så sidder du og fryser lidt og mærker mørkets magt
føler pluds'lig at det aldrig mer bli'r forår

Når Oktober tynder ud og November står på spring
slipper tunge tanker løs – farer vild og går i ring
Du kan høre vindens stemme pibende og højt
Det er al din sorg han synger om derude

Men måneskift fra ny til næ og stjernevandring går
på samme vis som det har gjort i tusindvis af år
Så husk når mørket ta'r dig og du tror at alt er slut:
Jorden drejer altid mod den næste morgen!

Og nordenvinden raser vildt og du går helt i stå
Gennem hvide storme hører du – det' dig han kalder på
Men han kender dig slet ikke og vil dig intet ondt
- suser bare gennem natten mod et daggry

Og måneskift…..etc.

Se, blomsterne i haven og træets grønne løv
de bøjer sig for vintren – visner hen og bli'r til støv
Men de kæmper ikke mod det – la'r det ske for de ved
at de på ny vil springe ud når våren kommer

Og måneskift…..etc.

Til top


11. Lev min ven
(Fra filmen "Glædeskilden" - SVTV2 1993) (Tekst&musik: Richard Hobert, Overs.: Bente Kure)

Lev min ven - Lev her og nu
som du kan eller vil eller som tidsfordriv
Lev min ven, men brug nu dit liv
for du får aldrig det igen
Et glimt, et vink, et glitrende blink

Når du styrer din skude mod havet
peger stævnen mod næste strand
så hold udkik, skru op for lanternen
til du atter igen ser land

Når du møder en fremmed der hilser
så er afskedens time nær
så hold armen om den som du elsker
for om lidt er du ikke her

Lev min ven - Lev her og nu
som du kan eller vil eller som tidsfordriv
Lev min ven, men brug nu dit liv
for du får aldrig det igen
Et glimt, et vink, et glitrende blink

Når du pakker din ransel til færden
både blomsten og sværdet af stål
Når du stikker din kurs ud i verden
er du næsten ved rejsens mål

Når du stiler mod drømmer der måske
allerede er gået itu
så hold fast så du aldrig mer' glemmer
at dit liv, det er her og nu

Til top


12. Den danske sang er en ung blond pige
(Tekst: Kai Hoffmann Musik: Bente Kure)

Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold;
imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål:
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjærtet tale!
thi hjærtesproget er vers og sang,
og lære kan vi at nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Til top