TEKSTER:
Sygeplejerskesange
Jeg har en farlig skræk og gru for vore Lazaretter
Hvoraf det kommer sig, jeg nu i visen her beretter
I tror vel her har man ingen nød
:/men pyt jeg siger, pinedød/:
Skønt doktor'ne de værste er, så er der flere stykker
og sygevogterne især, de lever af ulykker
Kun Trandunk er en sådan én
:/man ej er til at grine sen/:
Forleden doktoren tog fat, mit ben han ville stikke
Straks grined da den hele klat, begyndte mund at slikke
"Nej holdt!" jeg råbte "Det er mit!
:/I skal betale hvert et snit"/:
Jeg hellere blev sluttet krum og sat i anden klasse
end ligge hér med sulten vom udi en snæver kasse
Thi hér man får ej anden mad
:/end af og til et slikket fad/:
Vor lønning ta'r forvalteren og klæderne skærsanten
Min mad ta'r sygevogteren og drikken med minsandten
Om kroppen er der fler end tre
:/om den slås alle doktorne/:
2. Myten om Florence Nightingale
Rune T. Kidde
At en kvinde er en lilje, og besvimer så koket
det ved enhver i England omkring 1801
Men en dag hvis hun er heldig, kan en officer og gentleman
beskytte hende, hvad han gerne vil.
Det var den fremtid Florence fødtes til.
Hun var den vilde, hvide svane,
en ensom kvindes krigersjæl.
Fortabte, blødende og slagne
kom de til Florence Nightingale.
Florence Nightingale – Nightingale
Hun gik mod familiens ønsker, mod imperiets stærke mænd,
ud hvor egen tro og viljestyrke førte hende hen.
Ud i krigens svinske slagtehal blandt døende i tusindtal
med vågeblus og knofedt og forstand
og handlekraft som om hun var en mand.
Hun var den vilde…osv
Og nu er hun en legende med sin lampes stjernelys.
En myte om en engel, der til stadighed fornys.
For en handlekraftig kvinde kan i myten let forsvinde
og det klær nu kvinden bedst at være tam,
så myten skabte ørnen om til lam.
Hun var den vilde…osv
Med min sang vil jeg fortælle hvad myter bruges til,
at sort bliver hvidt og dag til nat, og omvendt hvis man vil.
Og dem som skabte myten, ja, de lever nok endnu i dag,
med englemyter slår de dig ihjel.
Men Florence kunne tro og handle selv.
Hun var den vilde…osv x 2
3. Tulle
Ukendt / Bente Kure
Hvem kommer gennem porten på hospitalet ind
med moder pænt ved hånden og roser på sin kind?
Det er jo lille Tulle fra Pilestræde tre
der til sin lillebroder på stue seks skal se
Hvem svæver hen ad gangen så lydløst og så let?
med kappe på sit hoved og kjole hvid og net?
Det er såmænd en "søster" med øjne milde blå
hvis gerning er at passe de syge og de små.
Da Tulle vandrer hjemad hun siger til sin mor
"Ved du hvad jeg vil være når jeg engang blir stor?
Jo, jeg vil være "søster" så fin og hvid og net
og passe på de syge, det kan jeg da så let"
Fra den dag Tulles dukker blir syge mangen gang
og trofast Tulle plejer dem hele dagen lang
men da hun så blir større ved hospitalets port
der står vor lille Tulle, nu har hun skridtet gjort.
Hvem farer hen ad gangen som nogen hvirvelvind
med sæbevand i spanden på stuer ud og ind?
Det er jo lille Tulle, men er hun hvid og net?
Uha, nej, ned ad kjolen man ser jo plet ved plet!
Hvem ligger på sin divan om aftenen så træt
og sir at sygeplejen, nej, det er ej så let?
"Jeg troede det var bare at trøste med et smil
og svæve rundt på stuen så venlig og så mild"
Hvem hvæser efter Tulle så snart hun går forbi
og ser at hun er ledig? Hæng i, hæng i, hæng i!
Det er den samme søster som Tulle så som barn
men hun er blevet ældre og meget mer erfar'n
Men Tulle kæmper tappert og hænger voldsomt i
og så en dag er hendes elevtid da forbi
og Tulle tar eksamen og går i verden ud
og nu er Tulle vokset fra sæbevand og klud.
Hvem skrider hen ad gangen med stive stolte skridt
og vrisser ad eleven: "Se nu og skynd Dem lidt!"
Det er såmænd vor Tulle fra Pilestræde 3
men at det er den samme er ikke let at se!
4. Svært at være engel
Rune T. Kidde
Der er altid de angstfyldte øjne du ikke må spejle dig i.
Der er altid en bøn om at dvæle du effektivt iler forbi
Men det' fa'me svært at være engel
Det' hårdt at være blid,
for stakkels Florence Nightingale har næsten ingen tid
Nej, stakkels Florence Nightingale har næsten ingen tid
Det er altid et krav på din nærhed og altid et stænk af fortabt
i alle de kønsløse mure som kolde budgetter har skabt.
Men det' fa'me svært….osv
Der er altid i bækken og kolber i piller, kanyler og drop
proffesionel, venlig distance når ømheden brat slipper op.
Men det' fa'me svært….osv
Der er altid det nagende spørgsmål, en rebus som aldrig går op:
For hvad er det du ønsker at være? Et menneske – eller et job?
Men det' fa'me svært….osv x 2
5. Ketty
Bente Kure
Du sidder i stolen i et hjørne af stuen
Armen hænger slapt ned med et ligegyldigt udtryk
Lidt morgenmad er tilbage i din venstre mundvig
Blikket skifter mellem håbløshed og bare tomt
Hvad tænker du? Hvad skete der?
Hvorfor er du havnet her?
Hvorfor blev du på én gang reduceret til næsten nul?
Ketty, livet rinder ud i takt med dine tårer
Ketty, knyt din næve og svar igen
for alt det menneskeværd jeg kan se i dine øjne
er alt for stort, for dyrt
for stærkt til blot at dø
Din krop blev til et hylster, en skal af hud og muskler
En byrde i et samfund, der ikke mer' har brug for dig
Et nummer i journalen, en plads på plejehjemmet
En grisset, gammel kone med en nedgjort livsværdi
Men jeg ved du bor derinde som et barn i tæppehulen
Og bag den tykke glasvæg dine øjnes tavse skrig
Ketty, livet rinder ud …..
Hvem elsker Ketty nok?
Hvem vil ta' din hånd og gå med dig igennem det
der kræver kæmpekræfter, og du har ikke fler'
Åh, Ketty, livet rinder ud …..
6. Se nærmere til
Ukendt/Pia Raug
Hvad ser du søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue
- lidt griset og rodet, hvor hun har ligget
Usikker på hånden og fjern i blikket
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke
Hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke for hvad du gør,
og er så tit, som hun ikke bør.
Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Så luk øjnene op og se mine lænker
Jeg skal sige dig hvem jeg er,
Den gamle kone, der ligger her:
Jeg er et barn i et lykkeligt hjem
med forældre og søskende - jeg elsker dem.
Jeg bli'r mor og bygger et hjem så trygt
Og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser - og sorger og glæder
med årene veksler, vi ler og vi græder.
Så flyver ungerne bort fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds og børnebørn kommer
Og bringer uro og glæder hver sommer.
Men så kommer sorger og tunge dage,
Min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene har nu selv børn og hjem,
Og der er meget, der optager dem.
Og borte er alle de gode år,
så varme og glade i gode kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
Mit hjerte er tungt og mit hår falder af mig,
Jeg har ingen kræfter til dagens pligter.
For ryggen er bøjet og synet svigter,
Men inden i dette gamle kadaver
er endnu levende, smukke haver,
Og smerteligt nemmes den tunge lære
at intet kan blive ved med at være
Hvad ser du så søster? - En gammel besværlig
og træt lille kone? - Nej, vær nu ærlig!
Se nærmere til - måske kan du finde:
Et barn, en brud, en mor - og måske en kvinde.
Se mig, som sidder der inderst inde,
Det er mig, du skal prøve at se og finde!
7. Til en kollega
Lisbeth Høy / Bente Kure
Du var en god kollega, en dejlig kammerat
som sygeplejerske var du perfekt
og dine løsninger gav altid resultat
til tider var du næsten for korrekt
Patienterne blev glade, når de så du havde vagt
så var de sikre på en seriøs kontakt
Du var en god kollega, en dejlig kammerat
når du gik hjem var alt tilendebragt
Du skånede gerne andre for selv at ta fat
og kunne også al din teori
Når andre sagde nej tog du vagt, selv julenat
og nynnede en munter melodi
Derhjemme var du alletiders mor for dine børn
Var vennerne i nød tog du tit en ekstra tørn
Du skåned gerne andre for selv at ta fat
Virked altid så stærk som en bjørn
Du viste alle omsorg, men glemte helt dig selv
Da du var 46 blev du syg
Du kæmped mod at det sku slå dig ihjel
Holdt også næsten helt op med at ryg'
På trods af alt det svære så blev du tappert ved
Tålmodig, betænksom og sjældent blev du vred
Du viste alle omsorg, men glemte helt dig selv
Din nekrolog var fuld af taknemmelighed
8. Når du har ondt
Lene Malmstrøm / Bente Kure
Når du har ondt er du ikke her hvor jeg er
Når du har ondt er tankerne edderkoppespind
Når du har ondt spinder angsten sin angst for en endnu større smerte
Når du har ondt er du ikke her hvor jeg er
Når du har ondt er du ikke her hvor jeg er
Når du har ondt er sorgen vred og altid på spring
Når du har ondt er Min verden for stor og din er spærret inde
Når du har ondt er du ikke her hvor jeg er
Når du har ondt ka du måske ikke se mig
Når du har ondt ka du måske ikke høre hvad jeg sir
Når du har ondt bliver du væk for dig selv og jeg må lede efter dig
Når du har ondt er du ikke her hvor jeg er
9. Behov
Lisbeth Høy / Bente Kure
Som sygeplejersker har vi lært en masse ting
og flere af os har også været vidt omkring
Så mange slags specialer kan vi turnere i
og i de flestes øjne, da har vort fag værdi
Vi passer syge voksne, vi passer syge børn,
og mangler en kollega ta'r vi en ekstra tørn.
Med kvalitet i plejen og fine mål på tryk
arbejder vi i døgndrift, afbrudt af kaffebryg
Vi lærer folk at lære at passe på sig selv
at stress, tobak og sukker endda ka slå ihjel.
Vi styrer ud og ind, lufter stuer ud for røg
og bliver det lidt for broget så tar vi os en smøg!
Vi løfter og vi slæber til vi får dårlig ryg.
Skønt vi har meget travlt skal patienten være tryg.
Vi anbefaler andre at tage sig en lur,
men glemmer helt at lytte til vort eget indre ur
Når vore børn er syge, så har vi ikke tid.
Vi skal afsted på arbejd', DET passer med vor flid!
Så må vi find' en anden til at passe vores barn
Mens vi så passer andres - deri er vi erfar'n
At sygeplejersker også selv kan ha behov
for afstresning og hvile, og for at ha det sjov',
det mangler vi at lære - for os er det et kald.
Vi er de kronisk flinke til flaget går på halv!
10. Sygeplejerske vil jeg gerne være
Sonja Åkeson / Karen Smith
Sygeplejerske vil jeg gerne være,
det' en gerning der' laber at lær'
Jeg vil funkle og le som en strålende fe.
Lille mig går den vej, tralala
tralalalalala, tralala
Ens elevtid er ikke nogen leg
teorien er mer' end nok for mig.
Vi elever må tit vaske konerne med sprit.
Det ku' syg'hjælper'n gøre synes jeg
det' vel det vi har dem til, tralala
Og når uddannelsen engang er klar
sikket vanvittigt ansvar man har.
Lille, sirlig og fin går man rundt med medicin
men alligevel hård som en sten
mener jeg, hvis man har fattet ideen
Lægen mærker hvor sikker man er,
bli'r forelsket, ka' ikke la' vær',
ser mit solbrune lår fra hvor knæstrømpen går
og en dag er han dér, tænker jeg,
tralalalalala, tralala
Jeg forlader mit arbejd', det er klart,
I vor villa der skal vi ha' det rart.
Et par børn vil vi få, båd' en lyserød og'n blå
og en nurse tror jeg nok jeg vil ha'
til det grovere, tralalala
At sku' hæng' i en sygehusklokkestreng
bli'r for meget, jeg bli'r sikkert mannequin,
og hvis det skulle glippe en rig man jeg ka' ta'.
Lille mig går den vej, tralalala
og så rejser vi til USA!
11. Nat Jensen
Jane Simonsen / Bente Kure
Hun er af ældre dato
er afholdt, beskeden og dygtig
Den faste støtte i vagten
hende der kan være nær
pleje patienten så nænsomt
Nat Jensen bli'r hun kaldt
Hun er af ældre dato
på vej til sin sidste vagt
Mærker den smukke aften
som trænger sig på
som tanken om i morgen
den første dag på pension
Tanken glider tilbage
til alle de stille nætter
hvor lyde hørtes så klart
en knirken i gulvet
en patient listed sig ud
havde brug for en snak
Andre urolige nætter
hvor men'sker i smerte
end'lig faldt til ro
Hvor Nat Jensen mødte
den spæde, lyse morgen
ved det åbne vindu'
En elevator brummer
de skramlende morgenlyde
jager nattens stemning bort
friske morgendamer møder
håret får en kam
Nat Jensen ta'r imod
Hun er af ældre dato
færdig med sin sidste vagt
Hendes ansigt er roligt og fattet
hun ser i et glimt
Det er nu et nyt liv begynder
Nat Jensen takker af
12. Dobbelt-rollen
Ina Borup / Bente Kure
Når jeg står ved sengen tænker jeg: Hvad er bedst for dig?
Jeg ved du er bekymret, jeg ser du har ondt.
Når jeg står ved sengen tænker jeg
Når jeg sidder ved din seng tænker jeg: Hvornår får du fred?
Hvor længe skal det vare? Jeg mærker du har ondt.
Når jeg sidder ved din seng tænker jeg
Jeg står ved dit leje og plejer dit sår - jeg ordner din seng,
vasker og reder dig. Jeg tror det gør dig godt.
Når jeg står ved lejet og plejer dit sår
Jeg sidder her ved sengen igen og igen - jeg ser hvor ømt
hun reder dit hår og taler omsorgsfuldt til dig.
Sidder her ved sengen igen og igen
Vagterne skifter – kommer og går, de arbejder stille
som om de forstår at her er jeg datter
og sygeplejerske når jeg går herfra
13. I en nattevagt
Lisbet Sund / Bente Kure
De kom pludselig i en nattevagt.
Hvordan sku jeg ku være parat?
Hvad var vigtigst? Sku jeg være professionel?
Eller kaste titlen bort og bare være mig selv?
De græd og jeg græd med dem.
At miste er så svært.
Havde læst så meget, erfaret så lidt.
Men hvordan alligevel?
Og vi snakked og snakked, jeg sku huske det hele,
alt hvad jeg havde lært
Jeg faldt i staver, tænkte på mine børn.
Natten blev til dag, jeg havde taget min tørn.
Tog hjem som vanlig, sendte familien afsted.
Sad i køk'net med kaffen, prøved at finde fred.
Sku op og sove, men tanken gik i ring:
Ku de andre mon gøre det, jeg gerne ville?
Gjorde jeg det mon selv?
Jeg var mor, kollega, privatperson,
og også professionel
De kom pludselig i en nattevagt.
Hvordan sku jeg ku være parat?
Hvad var vigtigst? Sku jeg være professionel?
Eller kaste titlen bort og bare være mig selv?
Det var så svært, men jeg ville det så godt,
og et plaster er jo ikke bare et plaster, er det vel?
Nej, et plaster er jo ikke bare et plaster
14. Udbrændt
Lene Malmstrøm / Bente Kure
Du var den der fik de gode ideer
og den der troede på plejen her
patienterne spurgte hvornår du kom
fik dit nærvær og ville ha mer
spurgte ofte hvornår du kom
fik dit nærvær og ville ha mer
Du så vilkår forringes omkring dig
og mærked at plejen blev sløv og grå
så gav du lidt ekstra og gjorde lidt mer
klokken blev mange før du syns du ku gå
gav lidt ekstra, gjorde lidt mer
det blev sent før du syns du ku gå
Og alting bliver tungt omkring dig
en skiftning, en pille, den enkle kontakt
du blir vred på de andre, men mest på dig selv
ser på din træthed med kulde, foragt
vred, mest på dig selv
ser din træthed med kulde og foragt
Og du ønsker et job på et lager
slå græs i en park, gøre rent på kontor
et arbejde helt uden omsorg for nogen
hvor ingen vil ha dig som nurse eller mor
uden omsorg for nogen
hvor ingen vil ha dig som mor
Og det er i orden at rejse
at være nænsom, at finde din vej
den omsorg de andre de plejer at få
skal du lige nu gi dig selv
hvis du nogensinde skal
ha en chance for at vende tilbage
15. Signet de milde hænder
Oskar Hansen / Bente Kure
Et liv kan smile af sol og sange
og vejen ligge så let at gå
og luften fyldes af skønne klange
og himlen rundes så blank og blå
og kræfter svulmer og dagværk øves
og stammen suger af livets muld
det gror, det vokser og lyst det løves
hver time glimter som digert guld
Og så en dag kan det uvejrs-brage
med sygdomsskygger langs lyse sti
og de, der svulmed af kraft bliver svage
og dagen vandrer så mørk forbi
og håb kan knuses og skæbner strande
og hjem der skabes ved stille flid
kan stå som foran en afgrundes rande
i ryk af stormenes barske bid
Men signet den, der med milde hænder
kan stryge smerten og angsten bort
og signet alle de sind, der brænder
for hver, som skæbnen slog sygdomshårdt
og signet dem, der gi'r lyse sale
hvor sol kan nå til den hvide seng
og lys kan tone som venlig tale
fra by og gader og mark og eng
Ja, signet dem, der så skønt vil bygge
et kærligt sted, hvor den syge bor
og skaber sundhed og lys og lykke
så livet fødes på ny og gror.
En verden vånder af krig og krise
og hadets sang der som svøber slår
så skønt at høre en venlig vise
med ord, der mildner mod sot og sår