Nyhedsarkiv
Denne hjemmeside gik i luften i december 2024.
Efterhånden som nye nyheder dukker op,
og de nye bliver mindre nye,
bliver de sat på græs og kan nyde deres otium her.
*
Sept.2025:
Der er ikke for tiden det samme antal offenntlige tilgængelige koncerter i “Kalender” hér på hjemmesiden, som tidligere. Det skyldes flere ting. Dels er vi nu begge ‘borgerlønsmodtagere’ (= pensionister! 😉 ) og det betyder bestemt ikke, at vi har mindre lyst til at komme ud og spille koncerter, men som alle i den ende af livet ved, kommer tempoet helt naturligt lidt længere ned. Og kampen om landets scener ikke blevet mindre!
Og så har vi livet igennem altid haft mange forskellige jern i ilden begge to – sammen og hver for sig, og de har måske nu fået lidt mere plads. Men det betyder blot, at der er en bredere vifte af spændende ting, vi har lyst til at dele med jer derude.
Sammen:
Senest selvfølgelig vores nyeste album, som vi slet ikke er færdig med at præsentere. Dog må vi erkende, at medieverdenen er blevet sådan, at det næsten er umuligt at trænge igennem lydmuren til f.eks. Danmarks Radio og andre relevante steder, så det går lidt trægt med det. Men det hjælper altid, hvis vores lyttere ønsker os – så hold dig ikke tilbage! Find vores inspirationsliste under “Videoer”/”Ønsker”.
Vi underviser stadig også begge en del i både Performanceteknik, Harmonikaspil og Skrivning – den gode tekst – både med og uden versefødder. Se mere under hvert af vore navne hér på hjemmesiden.
Bente:
Først og fremmest har jeg jo debuteret som forfatter (klik på det lille billede øverst i højre hjørne og læs mere). Og jeg bruger stadig meget promoveringstid på min bog – bl.a. ved en række anledninger henover efterår og vinter, hvor jeg skal ud og lave “Musikalsk Bog-snak” – ikke mindst på BogForum på BoD’s stand i november. Hold øje med “Kalender”
Jeg har malet i 25 år, og udstillingerne tager fart. I skrivende stund har jeg tre udstillinger; i Stenlille Kulturhus, i 3f-Kastrup og på Hotherhaven i Hårlev. Og flere er på vej. Du kan se mine billeder hér på hjemmesiden under “Bente”/”Kunstgalleri” .
Leif:
Jeg har gennem mange år opbygget en anselig samling af elektrisk tog (H0 – N – LGB – Havetog – Eggerbahn) og nu skal den luges ned til det, jeg vil bruge aktivt – resten skal sælges. Så vi afholder flere Tog-markeder i laden hér hvor vi bor i løbet af efterår og vinter. Se “Kalender”. Og der er virkelig kup at gøre, som det jo sker ved storoprydning. Ring og få en aftale om at komme og kigge udenfor markedstid: 4014 4202.
Ligeledes har jeg samlet en del musik og studie-udstyr, som sælges på samme vis og af samme grund. Igen; kom til marked eller ring!
April 2025:
JANUAR 2025
Der arbejdes på højtryk i pladestudiet! 😊
Lige nu er Bente og Leif i fuld gang med indspilningen af de sidste sange til et nyt album, der er planlagt til udgivelse i februar 2025. Det kommer til at indeholde en række af de sange, hvis tekster Bente har taget med i sin nye bog – sin debut som forfatter – der udkommer samtidigt. Ud af de ialt 17 sange er de 10 helt nye. De øvrige er tidligere udgivne sange, der er med som tekster i bogen.
Titlen på både bog og album bliver ”Der er en hund man skal forbi” og bogen indeholder 10 noveller og 18 digte, der alle kredser om barndommen som tema – alt fra Bentes og andres erindringer fra barndommen henover refleksioner på rejsen barn-til-voksen, refleksioner i voksenalderen over det, der skete i barndommen og sluttelig helt hen til det lille barn indeni den voksne, som i et eller andet omfang er der helt frem til lukketid for alle.
De 18 digte er sangtekster, der alle kredser om samme de emner som novellerne. Bente kalder dem i beskrivelsen af bogen for digte, for dér er de trykt som læsestof – ikke med akkorder og noder, men netop som digte, man kan fordybe sig i.

