![0031c Tænd lyset 0031c Tænd lyset](https://benteogleif.dk/web/wp-content/uploads/elementor/thumbs/0031c-Taend-lyset-scaled-qycufkdt63w39bmbvwbmu5imaohdh535jeocb1k10w.jpg)
Aktuelle koncert i 2025:
"Tænd lyset!"
- intensitet og varme, kant og underholdning
Det, der bliver sunget, spillet og sagt, handler alt sammen om det vigtigste i vor tid; nemlig at holde hovedet koldt, fødderne varme og hjertets fakkel tændt i disse dage, hvor et enkelt drys “Dagens nyheder” kan ta’ pusten ud af selv den gladeste optimist.
“Tænd lyset!” er vise viser, sanselige sange og mærkbare melodier. Det er nærvær, nerve, smil og filosofiske livsbetragtninger om at finde det lette i det svære – lyset i mørket.
Repertoiret er egne sange og melodier med et drys af f.eks. Jeppe Aakjær, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og de andre store digtere.
![](https://benteogleif.dk/web/wp-content/uploads/2024/12/0032-Bente-og-Leif-Marielyst-Juli-2016.jpg)
Bente og Leif har spillet sammen siden 1985 med en aldrig svigtende intensitet og
et altid skarpt blik på, at hverken underholdningsværdien eller humoren bliver underkendt undervejs. Efter én af deres seneste optrædener, afmeldte arrangøren dem ved at sige at ”Man bliver simpelthen et bedre menneske af at opleve jer live!” – og det var efter 2 stående ovationer!
De har gennem årene spillet landet tyndt på spillesteder, festivals, kursuscentre,i kirker, foreninger og forsamlingshuse. For skolebørn, pensionister og godtfolk bogstaveligt talt alverdens steder. Og undervejs udgivet 14 plader.
I de flotte anmeldelser har der bl.a. stået:
”Med sin smukt nuancerede stemme mestrer hun både det blidt poetiske og det mere kontante udtryk” og ”Han demonstrerer sine virtuose evner på harmonikaen”.
Og det kan man trygt regne med, at de lever op til i særdeles levende live på scenen!
Og så er de prismodtagere:
Danish Music Award i 2004
Endnu en DMA- nominering i 2007
Aakjærprisen i 2012
Bente DMA-nomineret som ‘Årets Sangskriver’ i 2015
Bente tildelt Dansk Folkeferie Fondens hæderslegat i 2022
Årets Visepris 2022 fra Visens Venner på MusikOverPræstøFjord-festivalen
Maleriet “Tre lys på en vej” øverst til venstre er malet af Bente.
Se flere malerier under: ’Bente Kure Kunstgalleri’