{"id":4440,"date":"2025-02-16T13:15:06","date_gmt":"2025-02-16T13:15:06","guid":{"rendered":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/?page_id=4440"},"modified":"2025-02-16T13:21:11","modified_gmt":"2025-02-16T13:21:11","slug":"ikantenafdengulelupin","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/ikantenafdengulelupin\/","title":{"rendered":"I kanten af den gule lupin"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"11\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

I kanten af den gule lupin<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Hovedsageligt mere ukendte digte af Jeppe Aakj\u00e6r. <\/em><\/strong><\/p>

“Karlsvognen” der viser hvor h\u00f8jt til loftet der var i Aakj\u00e6rs univers, “Den Gud jeg beder til i l\u00f8n” om Aakj\u00e6rs eget forhold til troen, Stensamlersken” – et st\u00e6rkt socialt dokument, “Trines ko” der bringer os helt ind i hjertet p\u00e5 en gammel hedebondekone og “Der fl\u00f8j en liden sommerfugl” – en hyldest til den frie k\u00e6rlighed. Af de mere kendte sange kan n\u00e6vnes “Sneflokke kommer vrimlende” med kuskeslag og det hele og “Ole sad p\u00e5 en knold og sang” med indbygget udl\u00e6ngsel.
De “nye” tekster er sat i musik af Bente Kure, som ikke alene har bevaret Aakj\u00e6rs poesi i sit tonesprog, men ogs\u00e5 v\u00e6kket slumrende billeder til opv\u00e5gning og med sine melodier givet nyt liv til de gamle, men stadig aktuelle ord. Et enkelt spillemand-nummer er ogs\u00e5 med, for ganske som ved deres koncerter, vil Bente og Leif gerne p\u00e5 denne m\u00e5de afspejle Aakj\u00e6rs n\u00e6re relation til folkekulturen.<\/p>

1 Der fl\u00f8j en liden sommerfugl
2 Den gule lupin
3 Ole sad p\u00e5 en knold og sang
4 Sneflokke kommer vrimlende
5 Trines ko
6 Stensamlersken
7 Min f\u00f8deby
8 Mor ved br\u00f8nden
9 Jovist er jeg en spillemand & Optimisme
10 M\u00e5nen kysser rugneget
11 March fr\u00e5n Munga
12 Majnat
13 Den Gud jeg beder til i l\u00f8n
14 Karlsvognen<\/p>

Indspillet i BackYard Studio i 2010-11
Teknik: Leif Ernstsen – i mix og mastering ogs\u00e5 Michael Engman
Producer: Leif Ernstsen, Co-producere: Bente Kure og Michael Engman<\/p>

G\u00e6stemusikere:
Jens Jefsen: Kontrabas
Michael Engman: El-guitar p\u00e5 March fr\u00e5n Munga<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sangtekster - I kanten af den gule lupin<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

1. Der fl\u00f8j en liden sommerfugl
Jeppe Aakj\u00e6r (1893) \/ Bente Kure (2006)
(Skrevet i anledning af hans forest\u00e5ende bryllup med Marie Bregendahl i juni 1893)<\/p>

Der fl\u00f8j en liden sommerfugl hen over bondens tag
den t\u00e6nkte s\u00e5m\u00e6nd ikke p\u00e5 den yderste dag.
Den t\u00e6nkte kun at nyde det livets sekund
som den havde kysset fra sin mor, naturens mund

Den gav sig hen til flugten i luftens vide bl\u00e5
p\u00e5 rene hvide vinger den fl\u00f8j p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5
Den n\u00f8d sin egen dejlighed og trodsed tyngdens lov
og ikke spor den t\u00e6nkte p\u00e5 n\u00e6ste dags behov.<\/p>

Var ikke himlen havbl\u00e5 og solen ret som guld
og livet lyst og herligt og verden frydefuld
Og stadig for den op og ned – som et stormjaget l\u00f8v
hvad heller som en barnesj\u00e6l nys skilt fra sit st\u00f8v.<\/p>

Og som den fl\u00f8j s\u00e5 sj\u00e6leglad en bejler kom til
Gud hvor han var oprigtig og fyrig og vild
Han bad om lov at f\u00f8lge – hun nikkede og lo
thi hvorfor flyve ene n\u00e5r man kan blive to.

De tr\u00e5dte \u00e6t\u2019rens elversl\u00f8r foruden mange ord
mens dybt dernede rulled den snavsede jord
Og m\u00e6tte af dansen i junidagens sol
de daled`gennem luften og fandt s\u00e5 sk\u00f8n en stol.<\/p>

Midt i en hvidr\u00f8d \u00e6bleblomst s\u00e5 salig som en gud
han vifted med sit vingepar sin lille hvide brud.
Der holdt de deres bryllup foruden nogen pr\u00e6st,
thi s\u00e5ledes hued det de sommerfugle bedst.<\/p>

Og grenen vugged`op og ned i sommerdagens luft
og \u00e6bleblomsten yded dem sin allerbedste duft
Ja, grenen svajed, skyen drev og dagens lys blev slukt.
Tak, elskte sm\u00e5, I l\u00e6rte mig, hvordan man elsker smukt.

Der fl\u00f8j en liden sommerfugl hen over bondens tag
den t\u00e6nkte s\u00e5m\u00e6nd ikke p\u00e5 den yderste dag.
______________________________________________________________<\/p>


2. Den gule lupin
(J\u00f8rgine var en pige alt ud af bondestand)
Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r, 1906 – Melodi: Alfred Tofft, 1909<\/p>

J\u00f8rgine var en pige alt ud af bondestand,
hos Bitte-Jens i Traanum der tjente hun forsand.
Hun kl\u00e6dte sig en s\u00f8ndag sent i tyl og mouselin
og satte sig i kanten af den gule lupin.<\/p>

Det var alt ved de tider, da katten lister hjem
og slikker sine poter, mens natten bryder frem.
Men S\u00f8ren stod der s\u00f8nden om’, hvor kl\u00f8v’ren er s\u00e5 fin,
s\u00e5 fik han ogs\u00e5 higen mod den gule lupin.<\/p>

Han bad om hendes “lille h\u00e5nd”, mens grumme sk\u00e6vt han lo,
hun rakte tvende, sk\u00f8nt de var ret store begge to.
S\u00e5 bad han om et kys og fik gelik et halvt dusin,
thi gavmild er du, kvinde, i den gule lupin.<\/p>

N\u00e5r kundskabstr\u00e6et s\u00e6nker selv de s\u00f8de frugter ned,
hvor er s\u00e5 vel det asensb\u00e6st, der ej af \u00e6blet bed?
J\u00f8rgines kundskab hang kun lavt; pas, pige,vel p\u00e5 din,
is\u00e6r n\u00e5r duggen falder i den gule lupin!<\/p>

S\u00e5 tog han pigens h\u00e5nd og mund og hendes bange barm
han krysted nakkens brune rund, s\u00e5 hjertet slog alarm.
S\u00e5 tog han hvad der ellers var i tyl og mouselin,
mens \u00f8rentvister sv\u00e6rmed om den gule lupin.<\/p>

Men da J\u00f8rgine v\u00e5gned, da var hun bleven kold,
den fr\u00e6kke S\u00f8ren havde forl\u00e6ngst sagt: Gud i vold!
Og m\u00e5nen s\u00e5 s\u00e5 sp\u00f8rgende p\u00e5 kn\u00e6 og ankellin,
mens duggen drap s\u00e5 s\u00f8rgende fra gule lupin<\/p>

S\u00e5 blev hun f\u00f8rst fork\u00f8let og siden meget mer.
Det er jo at beklage, men slige fejler sker,
s\u00e5 l\u00e6nge piger s\u00e6tter sig i tyl og musselin
hos falske m\u00e6nd som S\u00f8ren i den gule lupin.
___________________________________________________________<\/p>


3. Ole sad p\u00e5 en knold og sang
Aakj\u00e6r \/ Alfred Tofft<\/p>

Ole sad p\u00e5 en knold og sang
F\u00e5r og beder omkring ham sprang<\/p>

Lyngen sused og skyen gled
udflugtsl\u00e6ngsler i hjertet sved<\/p>

Heden st\u00e6nged og mindet spandt
moders \u00f8jne dog st\u00e6rkest bandt<\/p>

Snart den ting dog blev \u00e5benbar
Minder g\u00f8r ikke sagen klar<\/p>

Stak s\u00e5 Ole en dag i trav
stod med et ved det store hav<\/p>

\u00d8jet skinned og t\u00e5ren randt
intet mere i verden bandt<\/p>

Over havene hyrden for
f\u00e5rene st\u00e5r der endnu og glor<\/p>

Ej kan bede og f\u00e5r forst\u00e5
l\u00e6ngslers tog over b\u00f8lgen bl\u00e5
__________________________________________________________<\/p>

4. Sneflokke kommer vrimlende
Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r
Musik: Th.Aagaard<\/p>

Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og g\u00e5rd,
det ryger ind ad spr\u00e6kkerne
til p\u00f8lserne p\u00e5 r\u00e6kkerne,
og fl\u00e5rene ved h\u00e6kkerne
f\u00e5r glimt i pelsens h\u00e5r.

Og poplerne bag m\u00f8nningen,
de duver dybt i d\u00f8nningen,
og over stakkegr\u00f8nningen
omtrimler k\u00e6rv og neg,
det klaprer en om \u00f8rene
fra portene og fra d\u00f8rene
bag hvilke de sm\u00e5 S\u00f8rene’
har rustet sig til leg.

Og gammelmor i klokkerne,
med huen og gr\u00e5lokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er k\u00e5len liggende
og nu st\u00e5r tj\u00f8rnen stikkende
og spidder sne p\u00e5 piggene;
og nu kom kj\u00f8rmesknud.
__________________________________________________________<\/p>


5. Trines Ko
(Juleaftensstemning)
Aakj\u00e6r \/ Kure<\/p>

Nu skal du ha’ din havrek\u00e6rv
og jeg skal ha’ min n\u00e6tter
Lidt lyet vand for gammel tand
jeg her i krybben s\u00e6tter
Brug du s\u00e5 kun din gamle mund
jeg har jo mer i loen
En s\u00e5dan g\u00e6v og yndig stund
man s\u00f8rger f\u00f8rst for koen<\/p>

Du kom her da min mand faldt hen
Gu’ v\u00e6r’ den synder n\u00e5dig
Han tured op hver fattig del
hvor over vi var r\u00e5dig
Ved dig jeg kom p\u00e5ny til krylt
Du hjalp mig sgi p\u00e5 fode
s\u00e5 gris blev rund og barnet sund
og begge gik til gode<\/p>

Ja, s\u00f8nnen m\u00e5tte hjemmefra
ham har jo verden taget
Nu bor han i Amerika
Det g\u00e5r ham godt i faget
Han fik din m\u00e6lk med fl\u00f8den p\u00e5
sk\u00f8nt h\u00f8k’ren sku’ ha’ haft den
Jeg tror da nok at jeg t\u00f8r sp\u00e5
der kommer brev i aften<\/p>

Du gik og gnov bland pors og siv
det bedste som du kunne
og hvor du bed du gamle liv
der bed du skam i bunde
s\u00e5 du kom hjem med yv’ret sp\u00e6ndt
og aftendug i sk\u00e6gget
Min h\u00e5nd dig linded strint for strint
mens dr\u00f8wlen du bev\u00e6ged<\/p>

Og katten kon i spring derhen
og satte sig for d\u00f8ren
til pattens str\u00e5le ramte den
imellem begge \u00f8ren
Og duggen faldt p\u00e5 br\u00f8ndens sten
og p\u00e5 mit hovedkl\u00e6de
Og katten slikked sine ben
for m\u00e6lkens spildte v\u00e6de<\/p>

Ja, v\u00e6re to som dagen lang
er i hinandens tanker
g\u00f8r livets byrde mindre trang
selv her blandt hedebanker
Og du skal aldrig lide n\u00f8d
og st\u00e5 med sider hule
s\u00e5 l\u00e6nge jeg en skive br\u00f8d
kan r\u00e6kke mod din mule<\/p>

Nu ringer degn til nadverfest
Nu falder rim p\u00e5 stene
Og juleklokken h\u00f8res bedst
af den der sidder ene
Nu kommer alle stjerner frem
og frosten g\u00f8r dem blanke
Det bette barn fra Bethlehem
er nu i alles tanke<\/p>

Lang er den vej og krum den sti
der b\u00e6rer over hede
G\u00e5 da min Gud ej d\u00f8r forbi
Find gamle Trines rede
Skj\u00e6nk livsens br\u00f8d mig rundelig
Velsign min k\u00e6rv p\u00e5 loen
Vis dig mod mig miskundelig
og gi’ mig kalv i koen
____________________________________________________________<\/p>


6. Stensamlersken
Jeppe Aakj\u00e6r<\/p>

1. Hvi vanker du gamle kvinde d\u00e9r paa agren agter og frem?
Ved for\u00e5rsmorgenens f\u00f8rste skj\u00e6r forlod du hungrig dit hjem.
Hvad sanker du op af den Riges Rug, fattige Ane Mal\u00e9n?
Finder du noget for Disk og Dug? \u201eJeg finder kun sten!\u201c<\/p>

2. Hun tripper afsted foruden ro som \u00e9n, der jages i dr\u00f8m,
mens duggen v\u00e6der de hullede sko og sk\u00f8rtets flossede s\u00f8m.
Jeg ved jo nok, hvad du t\u00e6nker paa, fattige Ane Mal\u00e9n:
Derhjemme gr\u00e6der for Br\u00f8d de Smaa, her sanker du Sten!<\/p>

3. Det kn\u00e6kker af gigt i de gamle kn\u00e6\u2019r forinden hun sk\u00f8rtet f\u00e5r fyldt;
Saa vandrer hun hen til dyngen d\u00e9r og slipper sin tr\u00e6lse bylt.
Tro ej, hun dr\u00f8mmer om dug og sligt fattige Ane Mal\u00e9n
hun t\u00e6nker paa davre og ej paa digt hun sanker jo sten!<\/p>

4. Mens dagen f\u00f8des saa blank og ny, og solen runder sin bug,
din fattige skygge gaar som en sky henover den riges rug.
Det er mig saa s\u00e6rt at t\u00e6nke paa, fattige Ane Mal\u00e9n
Hvor andre sanker sig k\u00e6rv og straa, der sanker du Sten!
_______________________________________________________________<\/p>


7. Min f\u00f8deby
(Der g\u00e5r en \u00e5)
Jeppe Aakj\u00e6r \/ J. Saxtorph-Mikkelsen<\/p>

1. Der g\u00e5r en \u00e5 i min faders eng,
den kan jeg ingensinde glemme,
Den gled som dr\u00f8m om min barneseng
med bl\u00f8d og klukkende stemme,
Den favner varligt en lille by,
hvor kavlingblomsten er altid ny,
Og \u00e5 og kj\u00e6r og byen her
det kaldes under \u00e9t for Aakj\u00e6r.<\/p>

2. Her kukker g\u00f8gen saa sent om kv\u00e6ld,
mens h\u00f8gen spejder fra Kaph\u00f8je,
og alfer danser om kildens v\u00e6ld
i t\u00e5gesk\u00f8rt og kj\u00e6ruldstr\u00f8je,
Og klokken toner s\u00e5 dybt og stort
om det, vi mennesker ej fik gjort;
thi klokkeklang og hyrdesang
forenes godt p\u00e5 gr\u00f8nne enge.<\/p>

3. Her sad vi sm\u00e5 ved vor moders rok
og h\u00f8rte speltetenen snurre,
For d\u00f8ren galed den hvide kok,
hans h\u00f8ne sov bagved en burre;
en valmu funkled ved hjemmets gavl,
om syldens sten jog der myrekravl.
M\u00e5ske lidt sm\u00e5t, men dog hvor godt
at mindes sligt blandt alt det store!<\/p>

4. Kanske er \u00e6blerne her lidt sm\u00e5,
kanske en lille kjende sure,
men rugen knejser s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5
og skj\u00e6pper godt bag lave mure.
Ved davren faar du ej mange ord,
man gemmer skj\u00e6mten til nadverbord.
En dugfaldsstund fra dalens bund
her raktes mig min hyrdefl\u00f8jte.<\/p>

5. Har Aakj\u00e6r str\u00f8get sin tunge le
og grebet bredt de krumme knage,
Du Mand fra staden, kom ud og se,
hvor lange trin en kn\u00f8s kan tage,
hvor neget bindes med lette b\u00e5nd
af Aakj\u00e6rpigens adr\u00e6tte h\u00e5nd;
Hun svigter ej, men f\u00f8lger dig,
din hj\u00e6lp i h\u00f8st, din glut i dansen.<\/p>

6. Omkring dig kredser i sten og jern
den vide verdens landeveje,
men set af ingen din arbejdskv\u00e6rn
du m\u00e5tte bravt i skyggen dreje.
S\u00e5 lev da stedse her i din dal
med hedel\u00e6rker for nattergal,
og stak dit h\u00f8 ved \u00e5 og s\u00f8
i denne krans af disbl\u00e5 banker.
__________________________________________________________<\/p>


8. MOR VED BR\u00d8NDEN
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Bente Kure (b\u00e5de melodi og tekstredigering)<\/p>

Min mor var bleven gammel, dog endnu mere svag
Langs stuens lange skammel hun listed hen sin dag
Derude lyste v\u00e5ren p\u00e5 pilens l\u00e5dne gren
mens st\u00e6ren sad og basked p\u00e5 br\u00f8ndens vippesten
Men mor s\u00e5 tungt mod dagen og den glinsende st\u00e6r
Den v\u00e5r blev ikke hendes – det f\u00f8lte hun her!<\/p>

Da f\u00f8dtes en beslutning i hjertets dybe grund
I hendes tunge \u00f8jne, den glimted en stund
“\u00c5h, daj mig ud til br\u00f8nden! Kom, dreng, giv mig din h\u00e5nd!”
hun ivred af sin vante, beslutsomme \u00e5nd
Jeg t\u00e6nkte vel hun droges af den samme urtidskraft
som v\u00e6ld og klare kilder til hver en tid har haft<\/p>

Det lidende og syge vil st\u00e5 en fattig stund
og dulmes ved det, som er rent og friskt og sundt
Og duerne p\u00e5 taget som trukne p\u00e5 en snor
de svang sig ud i luften til \u00e6re for ‘vor mor’
Men moders blik var sl\u00f8vet af syge n\u00e6tters ve
Der var kun et, kun br\u00f8nden, hun higed mod at se<\/p>

Vel sligt kan tykkes mange kun sm\u00e5t og ingenting
men denne br\u00f8nd var centrum hvor hendes liv var ring
Sin tynde h\u00e5nd hun rakte ud mod dens ramme gr\u00e5
hun kunne lige magte at l\u00e6gge den derp\u00e5
Af feber halvt forvirret den gamle keg derned
Det var som om hun stirred dybt ind i evighed<\/p>

Al hendes sorg og kvide – hver bitter vemodsstund
alt hvad en sj\u00e6l m\u00e5 lide s\u00e5 op fra br\u00f8ndens bund
Al sl\u00e6gtens gr\u00e5d og klage af kvinde som af mand
dens ur\u00e5d – \u00e5r tilbage – hun l\u00e6ste det her i vand
De talte l\u00e6nge sammen det stumme \u00f8jensprog
der t\u00e6nder hjerteflammen f\u00f8r b\u00e5de mund og bog<\/p>

Oh ja, de talte sammen om lykkesavn og synd
mens t\u00e5ren regned ringe i hendes sk\u00e6bnebr\u00f8nd
Og l\u00e6rkesangen skingred ind gennem port og g\u00e5rd
mens for\u00e5rsvinden fingred ved moders isgr\u00e5 h\u00e5r
Men ej hun agted sangen – ej vindens varme sug
et strejfblik over vangen, der l\u00e5 s\u00e5 gr\u00f8n med rug<\/p>

S\u00e5 vendte hun v\u00e5ren ryggen med alt den bar i sit sk\u00f8d
Gik ind og ordned sin bryggen og alt til en hedelig d\u00f8d
_______________________________________________________________<\/p>


9. Jovist er jeg en spillemand
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Ole Bundgaard<\/p>

Jovist er jeg en spillemand
en landsbysj\u00e6l, en stille mand
forgjort i rytmed\u00e5ben
Men st\u00e6rkest er jeg tidens mand
en kampens mand, en stridens mand
st\u00e5r retf\u00e6rds port ej \u00e5ben<\/p>

Hejsa – da st\u00e5r mit str\u00f8g til fals
for anden dans end bondevals
Da ta’r jeg fiolen ved dens hals
og bruger den som v\u00e5ben!
_____________________________________________________________<\/p>


9. Optimisme
(Jeg fandt gr\u00f8nt)
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Ole Bundgaard<\/p>

Jeg fandt gr\u00f8nt p\u00e5 den \u00f8deste tue
Jeg s\u00e5 knop p\u00e5 den t\u00f8rreste kvist
– oh, hver sj\u00e6l har sin br\u00e6ndende lue
som hver sten har sin springende gnist.
_____________________________________________________________<\/p>


10. MAANEN KYSSER RUGNEGET
Jeppe Aakj\u00e6r, 28.Jun.1905 \/ Bente Kure 2007<\/p>


Du smaa, du smaa, du s\u00f8de smaa,
jeg kysser dig fra Top til Taa!
“Fra Top til Taa? Jasaa ! Lad gaa!
lad Kysset gaa fra Top til Taa
og om igjen og ned og op
fra Negets Taa til Axets Top.
Men stop, o stop! Der sprang en Strop!”
Nej! nu gaar Rimet i Galop!<\/p>

Taa og Top, Kysgalop,
Stropper ned og B\u00e6ndler op!
Hvad staar d\u00e9r? En Barm i Knop!
og hist nede: Kn\u00e6 i Hop!
Kn\u00e6 og Knop, Rosers Hop,
hvide Liljer ned og op!
\/:”Elsk mig! Tag mig! Tavl og Top!”:\/<\/p>

Du smaa, du smaa, du s\u00f8de smaa,
jeg kysser dig fra Top til Taa!
Hvad staar d\u00e9r? En Barm i Knop!
og hist nede: Kn\u00e6 i Hop!
om igjen og ned og op
fra Negets Taa til Axets Top
“Elsk mig! Tag mig! Tavl og Top!
Ja – nu gik Rimet i\u2026\u2026\u2026\u2026\u2026Galop!
____________________________________________________________<\/p>


12. Majnat
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Aksel Agerby<\/p>

N\u00e5r vildg\u00e5sen larmer Valborgnat
hvem l\u00e6gger sig da til at sove
Da vandrer man ensomt med dug p\u00e5 hat
langs fjord og langs knoppede skove<\/p>

Derude str\u00e5ler en stjerne s\u00e5 stor
at helt den fylder mit \u00f8je
den samme stjerne forvist jeg tror
jeg s\u00e5 over barndommens h\u00f8je<\/p>

Og vibeskriget r\u00e6kker s\u00e5 langt
dog l\u00e6ngere l\u00e6ngslerne r\u00e6kker
Hvor bliver ens hjerte bitterlig trangt
n\u00e5r klyden i Majnatten tr\u00e6kker<\/p>

Det pipper i mos og pibler i gr\u00e6s
det spr\u00e6tter i h\u00e6ldende kroner
der kommer en duft fra det yderste n\u00e6s
af tusinde sm\u00e5 anemoner<\/p>

S\u00e5 ensomt br\u00e6ger det sp\u00e6de lam
p\u00e5 bakken langt i det fjerne
og fr\u00f8erne kv\u00e6kker fra pyt og dam
som sang det fra stjerne til stje-e-erne
_______________________________________________________________<\/p>


13. Den Gud jeg beder til i l\u00f8n
Jeppe Aakj\u00e6r, nov.1895 \/ Bente Kure, 2007<\/p>

Den Gud jeg beder til i l\u00f8n som ej i himle bor
han elsker mer \u00e9n t\u00e6nkende end tusinder som tror
Hvor offerflammens fede r\u00f8g fra stenen lang og ru
besudler himlens klare bl\u00e5
– da flyr han fra med gru<\/p>

Hvor pr\u00e6steh\u00e5nden ringbesat sl\u00e5r ned i pr\u00e6dikestol
jeg fandt ham ikke, men s\u00e5 tit i aftnens milde sol
N\u00e5r dagens sidste fakkelblink belyste fjord og vig
bag kobberr\u00f8de skyers rand
– jeg s\u00e5 hans kjortelflig<\/p>

Og dette milde varme pust jeg f\u00f8lte mod min kind
Se, det var Gudens \u00e5ndedr\u00e6t – og ikke nattens vind
Hans kirke sp\u00e6nder ud sit telt med stjerner himlen rundt
Den brede jord er nadverbord
– og havet d\u00f8befont<\/p>

Og s\u00e5 jeg fra den h\u00f8je bro dybt i den dunkle \u00e5
jeg s\u00e5 hans \u00e5syns milde tr\u00e6k blandt bundens stene st\u00e5
Og gik jeg i den tavse skov omkring i m\u00e5nens sk\u00e6r
jeg f\u00f8lte i den mindste ting
at Guden var mig n\u00e6r<\/p>

Hans stemme l\u00f8d i b\u00e6kkens sang – i agerh\u00f8nens kluk
I musens pip p\u00e5 gr\u00f8ftekant – i andetr\u00e6kkets suk
Og dette brede himmelhv\u00e6lv s\u00e5vel som mindste dam
Den tavse skov – det vide hav
– ALT det er fyldt af ham<\/p>

Dybt b\u00f8jer jeg mit kn\u00e6 for ham t\u00e6t ind ved havets bred
og be\u2019r af alt mit unge mod h\u00e9r midt i nattens fred
Og styrket styrer jeg min vej og f\u00f8lger kaldets bud
i aldrig rokket tro p\u00e5 dig
– Naturens st\u00e6rke Gud
_____________________________________________________________<\/p>


14. KARLSVOGNEN
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Bente Kure<\/p>

I det v\u00e6ldige rum hvor kloderne sv\u00e6ver
og drager som flager af mulm og af lys
og hvor stjernernes tusinder flimrer og b\u00e6ver
under Almagtens pust og det eviges gys<\/p>

I det tavshedens dyb er du sat til at vandre
med din kn\u00e6kkede stang omkring Nordboens Pol;
og n\u00e5r jordbuens skygger har taget de andre
st\u00e5r du lige ukuet – syvstjernede sol!<\/p>

Jeg har talt dine hjul f\u00f8r jeg knapt kunne stave
jeg har ridset dit billed i rudernes rim
jeg har set dig s\u00e5 stor over sneede grave
men s\u00e5 bleg n\u00e5r det gj\u00e6red i v\u00e5rnattens kim.<\/p>

L\u00e5 jeg skr\u00e6mt i dr\u00f8mme om farer derude
og jeg l\u00f8fted fra puden min br\u00e6ndende kind
stod du tindrende tavs i min \u00f8verste rude
og g\u00f8d lysende fred i mit barnlige sind<\/p>

Du har fulgt mine fjed p\u00e5 den dr\u00f8mmende hede
hvor i dalen jeg s\u00f8gte det vildfarne lam
N\u00e5r bekymret jeg standsede – tr\u00e6t af at lede
stod dit billed og skjalv i den porskranste dam<\/p>

N\u00e5r det braged om natten i isgangens panser
mens Nordlyset drev sin fortryllende leg
og din vogn blev beskudt af fors\u00f8lvede lanser
stod jeg hos far ved gavlen og stirrede bleg<\/p>

Du har tryllet mit sind s\u00e5 jeg knap kunne sove
n\u00e5r du spejled din pragt i den m\u00f8rknende fjord
Du har b\u00e5ret min dr\u00f8m gennem slumrende skove
med dit funklende hjul og din stj\u00e6rt imod nord<\/p>

N\u00e5r det lyste bar krat af den segl-tynde m\u00e5ne
og det suste s\u00e5 sagte i midnattens siv
har jeg skimtet dit hjul bag den vigende bl\u00e5ne
med en sk\u00e6lvende arm om den elskedes liv<\/p>

Du har l\u00f8ftet min sj\u00e6l mod det eviges vrimmel
n\u00e5r jeg stirrende stod p\u00e5 den natv\u00e5de toft
og min s\u00f8gende tanke omsvirrede svimmel
som et useligt m\u00f8l under sjernernes loft<\/p>

Og da den urf\u00f8dte mand havde hv\u00e6lvet sin hytte
stod du lysende h\u00f8jt for hans skindd\u00e6kte d\u00f8r
og hans sl\u00e6gt vil du se – som udslettelsens bytte
thi for dig er \u00e5rtusind som hug gennem r\u00f8r<\/p>

Se, du l\u00f8fter din lygte i lidelsens n\u00e6tter
– de d\u00f8ende sl\u00e6gter du lyser p\u00e5 vej
N\u00e5r min kv\u00e6ld stunder til og skyggerne t\u00e6tter
– lad mig lukke mit blik om en str\u00e5le fra dig<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I kanten af den gule lupin Hovedsageligt mere ukendte digte af Jeppe Aakj\u00e6r. “Karlsvognen” der viser hvor h\u00f8jt til loftet der var i Aakj\u00e6rs univers, “Den Gud jeg beder til i l\u00f8n” om Aakj\u00e6rs eget forhold til troen, Stensamlersken” – et st\u00e6rkt socialt dokument, “Trines ko” der bringer os helt ind i hjertet p\u00e5 en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"page-builder","ast-site-content-layout":"full-width-container","site-content-style":"unboxed","site-sidebar-style":"unboxed","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"disabled","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"disabled","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-4440","page","type-page","status-publish","hentry"],"uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false},"uagb_author_info":{"display_name":"admin","author_link":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/author\/benteo\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"I kanten af den gule lupin Hovedsageligt mere ukendte digte af Jeppe Aakj\u00e6r. “Karlsvognen” der viser hvor h\u00f8jt til loftet der var i Aakj\u00e6rs univers, “Den Gud jeg beder til i l\u00f8n” om Aakj\u00e6rs eget forhold til troen, Stensamlersken” – et st\u00e6rkt socialt dokument, “Trines ko” der bringer os helt ind i hjertet p\u00e5 en…","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4440","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4440"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4440\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4445,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4440\/revisions\/4445"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}