{"id":4509,"date":"2025-02-16T18:24:58","date_gmt":"2025-02-16T18:24:58","guid":{"rendered":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/?page_id=4509"},"modified":"2025-02-16T18:25:19","modified_gmt":"2025-02-16T18:25:19","slug":"somdybestbroend","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/somdybestbroend\/","title":{"rendered":"Som dybest br\u00f8nd"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"06\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Som dybest br\u00f8nd<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Sange af Jeppe Aakj\u00e6r. B\u00e5de de kendte og de mindre kendte digte. Sidstn\u00e6vnte sat i musik af Bente helt i Aakj\u00e6rs \u00e5nd. Bentes mor og s\u00f8ster (Karen Kure og Anette Kure Corneliussen) og Leifs far (Svend Ernstsen) synger med, og det er bror Henning Kure, der har tegnet forsiden.
Og s\u00e5 bliver “Skuld gammel venskaw” kyndigt sunget af \u00e6gte jyder:
Lars Lilholt, Johnny Madsen, Alan Klitgaard og Ivan Pedersen!<\/p>

1. Pr\u00e6lundie (\u00d8jeblikket\/Ole sad \/Sneflokke) + Jeg er havren
2. Spurven sidder stum bag kvist
3. Der dukker af disen
4. Han kommer med sommer
5. Mod v\u00e5r
6. Tyendesang
7. Nu er det l\u00e6nge siden
8. Jens Vejmand
9. Kvindesang
10. Stille hjerte, sol g\u00e5r ned
11. Anna var i Anders k\u00e6r
12. Kr\u00e6n Kresten og Kjesten\/Som dybest br\u00f8nd
13. Jeg nynner, jeg synger
14. Nu er dagen fuld af sang\/Sommervals
15. Jeg b\u00e6rer med smil min byrde
16. Skuld gammel venskaw rein forgo<\/p>

Indspillet i Studio Farmen, Regstrup i sommeren 2000
Teknik: Michael Engman
Producer: Leif Ernstsen<\/p>

G\u00e6stemusikere:
Jens Jefsen – kontrabas
Al Damlund – klarinet, basklarinet, saxofon
Michael Engman – rytme\u00e6g
Lars Lilholt – sang
Ivan Pedersen – sang
Johnny Madsen – sang
Svend Ernstsen – kor
Anette Kure Corneliussen – sang
Karen Kure – sang<\/p>

Anmeldelser:<\/p>

Flotte favntag med Aakj\u00e6rs univers….
En god samling af de kendte sange og alene derfor et stykke Danmarkshistorie, der vil begejstre alle, der elsker den danske sangskat….
\u00c5rhus Stifttidende, Martin Bjerregaard Jensen<\/p>

Aakj\u00e6r unplugged….
Mens andre med st\u00f8rre eller mindre held fors\u00f8ger at peppe den danske sangskat op med forskellige virkemidler, serverer duoen Bente Kure og Leif Ernstsen den rene vare: rent akkustisk, helt uden elektroniske tils\u00e6tningsstoffer og ingen smarte arrangementer. Bente fortolker Aakj\u00e6rs jordn\u00e6re tekster enkelt og ligefremt og Leif broderer stemningsfulde lyriske lydbilleder p\u00e5 sin harmonika.
Bente Kure har stor respekt for b\u00e5de tempo og tone i den traditionelle Aakj\u00e6r-fortolkning. Her er sminke overfl\u00f8dig. Tekster og toner taler for sig selv p\u00e5 en CD, som dufter af jysk muld og up\u00e5virket af tidens modestr\u00f8mninger hviler velg\u00f8rende i sit eget ligefremme og lavm\u00e6lte tonesprog.
Jyllandsposten, S\u00f8ren Chr. Kirkegaard
S\u00f8ren Chr. Kirkegaard valgte ligeledes CD’en som \u00e9n af \u00c5rets CD’er i 2000!!!<\/p>

Sp\u00e6ndende og flot CD….
N\u00e6sten alle numrene er sunget af Bente Kure, hvis klokkeklare, smukke stemme synes som skabt til at fortolke Aakj\u00e6r. Hun fort\u00e6ller bogstavelig talt i sang, og det g\u00f8r hun meget flot. Leif Ernstsen spiller p\u00e5 harmonika som vanlig s\u00e5 man n\u00e6sten ikke tror det er muligt.
En af de sange, som var helt ukendt for mig, er Kvindesang, som Bente Kure har lavet melodi til – og det er der kommet en meget flot sang ud af.
Alt ialt en rigtig flot CD. Godt at der er nogen, som stadig synes, det er vigtigt at pudse de gamle k\u00e6mpere af og v\u00e6re med til at g\u00f8re dem kendt for nutiden.
Dagbladet Arbejderen,Birthe S\u00f8rensen<\/p>

I h\u00f8stsangen ‘Nu er det l\u00e6nge siden’, i den indtagende ‘Anna var i Anders k\u00e6r’ og i den mindre kendte ‘Kr\u00e6n Kresten og Kjesten’ rammer hun smukt sangenes grundstemning. Leif Ernstsens overd\u00e5digt nuancerede harmonika-akkompagnement er aldeles uds\u00f8gt. Man kunne h\u00e5be p\u00e5 at vi snart f\u00e5r en solo-CD fra denne begavede spillemand.
Politikken, Thorbj\u00f8rn Sj\u00f8gren<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sangtekster - Som dybest br\u00f8nd<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

1. Jeg er havren
Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r Musik: A. Agerby<\/p>

Jeg er havren, jeg har bj\u00e6lder p\u00e5
mer end tyve tror jeg p\u00e5 hvert str\u00e5
Bonden kalder dem for mine fold
Gud velsigne ham, den bondeknold<\/p>

Jeg blev s\u00e5\u2019ed mens glade l\u00e6rker sang
over gr\u00f8nne banker dagen lang
Humlen brumled dybt sin melodi
og et rylefl\u00f8jt gled ind deri<\/p>

Mens i dug jeg gro\u2019de fod for fod
gro\u2019de sangen sammen med min rod
Den som ydmyg l\u00e6gger \u00f8ret til
h\u00f8rer l\u00e6rkens triller i mit spil<\/p>

Det kan kolde hjerner ej forst\u00e5
Jeg er l\u00e6rkesangen p\u00e5 et str\u00e5
Livets rytme d\u00f8bt i sommerdr\u00e6
mer end gumlekost for \u00f8g og f\u00e6<\/p>

Jeg er ven med dug og gr\u00f8devejr
Ven med landets lyse b\u00f8getr\u00e6\u2019r
Ven med al den danske s\u00e6d som gror
\u00f8st for hav og vest for sund og fjord<\/p>

Jeg f\u00e5r solens sidste lange blink
f\u00f8r den dukker ned bag gullig brink
og n\u00e5r aftenklokken ringer fred
st\u00e5r jeg p\u00e5 min t\u00e5 og ringler med<\/p>

Jeg skal ringle barnet til dets seng
ringle t\u00e5gen op af sump og eng
ringle freden over hjemmet ind
ringle b\u00f8nnen frem i fromme sind<\/p>

Jeg er havren, mine bj\u00e6lder g\u00e5r
over lyse vange \u00e5r for \u00e5r
ringler om hvor sang og k\u00e6rve gror
herligt sammen p\u00e5 den danske jord
__________________________________________________<\/p>

2. Spurven sidder stum bag kvist
Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r Musik: TH.Aagaard<\/p>

Spurven sidder stum bag kvist;
s\u00e5m\u00e6nd, om ej det fyger
K\u00e5lg\u00e5rdspilen piber trist
for nordenbl\u00e6stens byger
Lul-lul! rokken g\u00e5r st\u00f8t i moders stue,
og jo mere vinden sl\u00e5r, des mer f\u00e5r arnen lue.

Far har r\u00f8gtet kv\u00e6get ind
med halmen t\u00e6ttet karmen,
gnedet grisens blanke skind
at den m\u00e5 holde varmen
Lul-lul! rokken g\u00e5r – Far mod stuen stiler,
mor en bugt p\u00e5 tr\u00e5den sl\u00e5r, ser op p\u00e5 far og smiler.

Mor kan n\u00e6ppe se sit spind
og n\u00e6ppe tr\u00e5den mage;
hej, da b\u00e6res lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul-lul! rokken g\u00e5r – tenens rappe vinge
over fyrrebj\u00e6lken s\u00e5r en skok af skyggeringe.

Far ta’r ned s\u00e5 tung en bog
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved sp\u00e6ndets krog
og lukker med et : Amen!
Lul-lul! rokken g\u00e5r – ensomheden synger,
mulmet t\u00e6t om taget st\u00e5r og sneen g\u00e5r i dynger.

Her ved moders gamle rok
hun l\u00e6rte mig at stave.
synge om “den hvide flok”
og “al hans n\u00e5degave”
Lul-lul! rokken st\u00e5r! Men dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet g\u00e5r n\u00e5r kv\u00e6ldene bli’r lange.
_______________________________________________________<\/p>


3. Der dukker af disen
Jeppe Aakj\u00e6r \/ N. K. Madsen-Stensgaard<\/p>

Der dukker af disen min f\u00e6drene jord
med \u00e5ser og agre og eng
Med ryggen mod syd og med t\u00e5en mod nord
den redte bag sander sin seng
Dog ej for at sove retf\u00e6rdiges s\u00f8vn
thi sj\u00e6ldent er landet i ro
men stormene g\u00e5r og br\u00e6ndingen sl\u00e5r
p\u00e5 kysten med dj\u00e6rveste kno<\/p>

Og r\u00e6ven han slikker bag diget sit ben
og soler sin syndige krop
og haren hun snuser til agerens sten
og g\u00f8r over stubrene hop
Og odderen plumper i favnedybt h\u00f8l
for j\u00e6ger og hund i behold
Men hjejlernes h\u00e6r, den flokker sig d\u00e9r
hvor hugormen lurer i knold<\/p>

Det lufter i lyng og det ringler i rug
det sprager i agrenes str\u00e5
h\u00f8jt skyerne drejer den dampsp\u00e6ndte bug
og skygger en stund for det bl\u00e5
vildt bierne t\u00f8rner om husmandens gavl
mod kuben bag gr\u00f8nk\u00e5l og l\u00f8g
I udflytterg\u00e5rd mod porthjaldet sl\u00e5r
et ekko af rimmende \u00f8g<\/p>

Her l\u00e5 der engang p\u00e5 en spergelgr\u00f8n toft
et hjem med sin skorsten p\u00e5 h\u00e6ld
Det havde en enkelt rad p\u00f8lser p\u00e5 loft
men ellers kun armod og g\u00e6ld
Dog havde det svaler bag forstued\u00f8r
og blomster om sokkel og syld
og malurt p\u00e5 v\u00e6g og h\u00f8nen la’ \u00e6g
i skjul af den krogede hyld<\/p>

Her sad hun og spelted, min b\u00f8jede mor
indunder den bj\u00e6lke s\u00e5 lang
og delte sit bryst mellem mig og min bror
imens s\u00e5 vemodigt hun sang
Nu ligger hun hist under stendigets h\u00e6ld
i krogen hvor valmuer st\u00e5r
G\u00f8r verden fortr\u00e6d, tog sorgen min fred
s\u00e5 sagte med l\u00e5gen jeg g\u00e5r<\/p>

Hvad var vel i verden det fattige liv
med al dets fort\u00e6rende tant
om ikke en plet med en dal og lidt siv
vort hjerte i sk\u00e6lvinger bandt!
Om ikke vi drog fra det yderste hav
for b\u00f8jet og rynket at st\u00e5
og h\u00f8re de kluk, de mindernes suk
fra b\u00e6kken vi kyssed som sm\u00e5<\/p>

Velsignede land hvor i stormvejret bor
et folk der er \u00f8vet i savn
Jeg ejed vel aldrig et gran af din jord
Som hjeml\u00f8s jeg kvitted min stavn
Du rakte mig ud fra dit stenede krat
en h\u00f8stnat s\u00e5 kroget en stav
N\u00e5r staven er brudt og livsgangen slut
kanske du da sk\u00e6nker en grav.<\/p>

______________________________________________________<\/p>


4. Han kommer med sommer
Aakj\u00e6r, Jeppe 1912 Aagaard, Thorvald 1916<\/p>

Han kommer med sommer, han kommer med sol
til kl\u00f8ver og nikkende hvener.
Mens pigen hun s\u00f8mmer sin blommede kjol’
i l\u00e6 af de r\u00f8de syrener,
han s\u00e6nker sig ned p\u00e5 det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en h\u00f8jsommervise om Danmark.<\/p>

Og b\u00f8rnene stirrer fra t\u00e6rsklen didop
hvor l\u00f8get p\u00e5 m\u00f8nningen nikker,
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen, hvor slagv\u00e6rket dikker
og minderne dugger, og l\u00e6berne be’r
og b\u00f8rnene pludrer og peger og ler:
Se storken er kommen til Danmark.<\/p>

Velsignede fugl uden h\u00f8genes kl\u00f8’r
med \u00f8rnenes m\u00e6gtige vinge.
du dukker dig helst mellem gr\u00e6ssende k\u00f8er
kun hygge og fred vil du bringe.
du f\u00f8lger i furen vor bonde s\u00e5 n\u00e6r
og nikker som han, mens af rugen det dr\u00e6r
med l\u00f8fte om h\u00f8st over Danmark.<\/p>

Hvor engblommen lyser langs \u00e5l\u00f8bets bred,
du skridter s\u00e5 langt gennem engen.
Med halsen i bugt og med \u00f8jet p\u00e5 sned
du titter p\u00e5 pigen og drengen.
Du s\u00f8ger din f\u00f8de til leernes klang,
og h\u00f8duften f\u00f8lger din higende gang
langs alle de \u00e5er i Danmark.<\/p>

S\u00e5 lad os da v\u00e6rne den solk\u00e6re fugl,
der pynter vor vang og vort v\u00e6nge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs p\u00e5 den mossede l\u00e6nge.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!
______________________________________________________<\/p>


5. Mod v\u00e5r
(Lysglimt) Jeppe Aakj\u00e6r, 5. april 1927 \/ Bente Kure 1999<\/p>

Lysglimt p\u00e5 min rude hvor flimred du nys?
Kan du n\u00e5 min pude skal du f\u00e5 et kys.
Tusind st\u00e6rke mile gik din morgenvej.
Dem du ville ile for at tr\u00f8ste mig.<\/p>

Se, hvor rent du ligger p\u00e5 mit pudev\u00e5r!
\u00c5h, hvor \u00f8mt jeg tigger dig du ikke g\u00e5r
f\u00f8r jeg har erfaret af din lyse mund
hvad du traf p\u00e5 vejen denne morgenstund.<\/p>

Er det sandt at landet favnes nu af v\u00e5r
imens \u00e5 og vande dampe hvor de g\u00e5r?
Og min barndomshede – kom du den forbi?
S\u00e5 du l\u00e6rkens rede? Var der unger i?<\/p>

Rugen gr\u00f8n i solen fik du vel at se?
Duften af violen tog du med m\u00e5ske?
M\u00f8dte du min hustru i sit blomsterbed?
S\u00e5 har du vel n\u00e6sten f\u00e5et en hilsen med.<\/p>

Galed kry min hane – g\u00f8ed glad min hund?
Mimred sp\u00e6d ved gavlen lammet med sin mund?
Jeg t\u00f8r n\u00e6ppe sp\u00f8rge – intet svar jeg f\u00e5r.
Jeg m\u00e5 stille s\u00f8rge i mit savn af v\u00e5r.<\/p>

(Instrumentalt solo-vers)<\/p>

Ja, nu m\u00e5 du atter vandre bort fra mig.
Mange, mange andre venter her p\u00e5 dig.
T\u00f8rre blik fra natten med en dr\u00f8m af v\u00e5r
som i feberflakken over v\u00e6ggen g\u00e5r<\/p>

F\u00f8r du bagl\u00e6ns svinder – kys den l\u00e5dne kvist
som mit livs veninde satte hos mig sidst….
_________________________________________________________<\/p>


6. TYENDESANG
Aakj\u00e6r \/ Kure<\/p>

Her kommer fra dybet den m\u00f8rke arm\u00e9 og fordrer af verden at svar
sk\u00f8nt dagningens glimt i vor dryppende le er al den fane vi har
Vi vover en kamp for vor nedtr\u00e5dte ret
og l\u00f8fter i vejret p\u00e5 sk\u00e6ndselens br\u00e6dt
den tusind \u00e5rs l\u00e6nke vi bar<\/p>

Vi ejed p\u00e5 jorden knapt trevl eller tr\u00e5d – kun denne vor skorpede h\u00e5nd
Til menneskek\u00e5r fik vi kummerligt r\u00e5d – i \u00f8rkner vandred vor \u00e5nd
Du herre, som h\u00f8jt gennem samfundet red
henover de rygge du trykkede ned
Nu smyger vi af dine b\u00e5nd<\/p>

Vi harved din ager, vi skar dine neg – vi strigled din blommede hest
Vi lytted bag stalden til rotternes leg n\u00e5r selv du gik pyntet til fest
Du dr\u00f8mte p\u00e5 bolstre, vi slumred p\u00e5 halm
hvor dyret er nabo og luften er kvalm
og svindsoten kommer som g\u00e6st<\/p>

Vel er vi en kuet og slidende hob – kun tr\u00e6lle i velstandens g\u00e5rd
I samfundets aske en nedtrykket job der skraber sin byld med et sk\u00e5r
Snart svinger for ruden dog opg\u00f8rets lyn
Se op, kammerater, det lysner i sky’en
Befrielsens malmklokke sl\u00e5r<\/p>

Vi r\u00e5ber det ind gennem luge og lo hvor dundrende plejlene g\u00e5r
Kom frem af jert stinkende staldkammerbo – se ud fra de h\u00e6ldende vr\u00e5r
For fronten reviellien nu l\u00f8fter sin klang
Lad mismodet synke, nyn med p\u00e5 vor sang
Jer dagning p\u00e5 ruderne sl\u00e5r<\/p>

Ja, slip hvad der trykker p\u00e5 skulder og sind og sving imod lyset dit hat
Endnu har du ungdommens r\u00f8dme p\u00e5 kind og rester af letsindets skat
Da pl\u00f8jer vi muntre vort b\u00f8lgende land
n\u00e5r f\u00f8rst vi har friet vor kuede stand
fra tusind\u00e5rs tr\u00e6ldommens nat
____________________________________________________________<\/p>


7. Nu er det l\u00e6nge siden
Aakj\u00e6r \/ Oluf Ring<\/p>

Nu er det l\u00e6nge siden men end det gemmes i mit sind
hvordan i barndomstiden den k\u00e6re rug kom ind
Hvordan dens kernetunge top
ved moders svage kr\u00e6fter blev lagt i lugen op<\/p>

F\u00f8rst bredte mor et kl\u00e6de s\u00e5 \u00f8mt som nogen h\u00f8jtidsdug
der m\u00e5tte ingen tr\u00e6de med sko i h\u00f8stens rug
s\u00e5 fejed hun med limens rest
hvert snavset str\u00e5 tilside som for en h\u00e6dersg\u00e6st<\/p>

Den k\u00e6re rug var g\u00e6sten som gjorde hvert et barn s\u00e5 sp\u00e6ndt
Se, far han l\u00e6gger vesten og ser s\u00e5 indadvendt
En sk\u00e6lven i et ydmygt sind
en b\u00f8n til altets skaber f\u00f8r avlen bringes ind<\/p>

S\u00e5 fatter far om spaden og graver i den gule kl\u00e6g
to huller langs med laden foran den hvide v\u00e6g
I den skal vognens f\u00e6lge sl\u00e5
og st\u00e5 som i en f\u00e6lde til v\u00e6ltningen g\u00e5r p\u00e5<\/p>

Og vognen v\u00e6rdigt skrider – det f\u00f8rste l\u00e6s for lugen st\u00e5r
Udfra dets tunge sider s\u00e5 dybe skygger sl\u00e5r
De varme \u00f8g i Nip og Nap
af moders milde h\u00e6nder f\u00e5r aks og muleklap<\/p>

Og neg for neg forsvinder og bliver under bj\u00e6lken sat
og far f\u00e5r r\u00f8de kinder og spindelv\u00e6v om hat.
Men mor er lige bleg og hvid
hvor meget hun end str\u00e6ber med rugens tunge neg<\/p>

Det g\u00e5r mod aftenstide – snart skinner m\u00e5nen fuld og rund
p\u00e5 gavl og v\u00e6gge hvide og ned i vognens bund
Mor standser tr\u00e6t og titter ind
Far kommer hen til lugen og klapper hendes kind<\/p>

Og barnet som har l\u00f8bet sig tr\u00e6t i dagens muntre leg
Det er nu stille kr\u00f8bet ind under hjulets eg
Der h\u00f8res dette skarpe knald
fra vognens fj\u00e6l mod sandet af \u00f8rentvistens fald<\/p>

Og mellem hjulets eger g\u00e5r stjerneblink og m\u00e5neskin
Og milde vinde veger mens barnet slumrer ind
S\u00e5 slutter far i Jesu navn
og hjemmet g\u00e5r til hvile med h\u00f8sten i sin favn.
_____________________________________________________<\/p>


8. Jens Vejmand
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Carl Nielsen<\/p>

Hvem sidder der bag sk\u00e6rmen med klude om sin h\u00e5nd
med l\u00e6derlap for \u00f8jet og om sin sko et b\u00e5nd
Det er s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmand
der af sin sure n\u00f8d
med hamren m\u00e5 forvandle
de h\u00e5rde sten til br\u00f8d<\/p>

Og v\u00e5gner du en morgen i allerf\u00f8rste gry
og h\u00f8rer hamren klinge p\u00e5ny, p\u00e5ny, p\u00e5ny
Det er s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmand
p\u00e5 sine gamle ben
som hugger vilde gnister
af morgenv\u00e5de sten<\/p>

Og ager du til staden bag bondens fede spand
og m\u00f8der du en olding hvis \u00f8je st\u00e5r i vand
Det er s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmand
med halm om ben og kn\u00e6
der n\u00e6ppe ved at finde
mod frosten mer et l\u00e6<\/p>

Og vender du tilbage i byger og i bl\u00e6st
mens aftenstjernen sk\u00e6lver af kulde i sydvest
og klinger hammerslaget
bag vognen ganske n\u00e6r
Det er s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmand
som endnu sidder der<\/p>

S\u00e5 j\u00e6vned han for andre den vanskelige vej
men da det led mod julen da sagde armen nej
Det var s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmand
Han tabte hamren brat
De bar ham over heden
en kold December-nat<\/p>

Der st\u00e5r p\u00e5 kirkeg\u00e5rden et gammelt fr\u00f8nnet br\u00e6dt
Det h\u00e6lder slemt til siden og malingen er slet
Det er s\u00e5m\u00e6nd Jens Vejmands
Hans liv var fuld af sten
men p\u00e5 hans grav i d\u00f8den
man gav ham aldrig \u00e9n
________________________________________________________<\/p>


9. KVINDESANG
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Bente Kure<\/p>

Der skrider i lyset et frelsende tog
Det kalder ved sm\u00e5mandens d\u00f8re
P\u00e5 lovgiverporten det rungende slog
selv d\u00f8veste drog m\u00e5 det h\u00f8re
Det sender sit bud til hvert eneste hjem
og h\u00e6nderne vinker hvor toget n\u00e5r frem<\/p>

De m\u00f8rkets d\u00e6moner som natten har dulgt
bortglider p\u00e5 flagermusvinger
Og frihedens alfer som toget har fulgt
de s\u00f8ndrede l\u00e6nker hensvinger
Og manden sl\u00e5r f\u00f8lge med sindet i brand
men kvinden hun t\u00f8ver med \u00f8jet i vand<\/p>

Thi hvor skal hun tage det villende mod
som guderne n\u00e6gted de svage
Vemodigt hun l\u00f8fter sin hildede fod
og stirrer mod vuggen tilbage
Dog m\u00e5let har luet og l\u00e6ngslen er vakt
– en dag vil den vokse til flammende magt!<\/p>

For l\u00e6nge hun sad under formynder-arm
og leged med pybt og med dukker
For l\u00e6nge som fugl i sin gitrede karm
hun nipped til smiger og sukker
Men snart vil hun v\u00e5gne af smigeren m\u00e6t
Da gnider hun \u00f8jet og kr\u00e6ver sin ret<\/p>

Den gudskabte ret som hos t\u00e6nkende m\u00e6nd
st\u00e5r adlet blandt jordlivets goder
Den skulle du n\u00e6gte din k\u00e6reste ven:
Din hustru, din s\u00f8ster, din moder
Nej, delte I byrden i felt som i lejr
Hvor sk\u00e6ndigt at n\u00e6gte dem part i en sejr!<\/p>

Befrielsens m\u00e6rke st\u00e5r tegnet i sky\u2019n
omkring i de f\u00f8dende lande
Og luften er svanger med torden og lyn
Og kravene stiger som brande
:\/ Agnete, v\u00e6r v\u00e5gen \u2013 det ringer mod dag
– snart havmanden slipper sit kv\u00e6lende tag! \/:
___________________________________________________________<\/p>


10. Stille hjerte, sol g\u00e5r ned
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Th. Laub<\/p>

Stille hjerte, sol g\u00e5r ned
sol g\u00e5r ned p\u00e5 heden
Dyr g\u00e5r hjem fra dagens bed
Storken st\u00e5r i reden
Stille, stille hjerte, sol g\u00e5r ned<\/p>

Tavshed over hedesti
og langs veje krumme
En forsinket humlebi
ene h\u00f8res brumme
Stille, stille hjerte, sol g\u00e5r ned<\/p>

Viben sl\u00e5r et enligt slag
over mosedammen
f\u00f8r den under frytlens tag
folder vingen sammen
Stille, stille hjerte, sol g\u00e5r ned<\/p>

Fjerne ruder \u00f8sterp\u00e5
blusser op i gl\u00f8den
Hededamme bittesm\u00e5
spejler aftenr\u00f8den
Stille, stille hjerte, sol g\u00e5r ned
________________________________________________________________<\/p>


11. Anna var i Anders k\u00e6r
Melodi: J. Saxtorph-Mikkelsen 1906 – Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r 1909<\/p>

Anna var i Anders k\u00e6r, men knibsk alligevel,
m\u00f8dte dog sin hjertensk\u00e6r p\u00e5 rugens gamle skel,
satte sig i gr\u00e6sset ned blandt klokkeblomster bly,
tog s\u00e5 op sit fingerb\u00f8l og gav sig til at sy.
Dyre du og dig! Dingeli-og-lej,
dikkedu-og-dikkedi – og dingelu-og-lej!<\/p>

Solen glimted’ ellevild i Annas fingerb\u00f8l,
snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune m\u00f8l.
L\u00e6rken sang, og luften drev med dr\u00e6 og duft af pors;
Annas ankelslanke ben var lagt s\u00e5 let i kors.
Dyre du og dig …<\/p>

Anders sad og fingred’ tavs om pibekandens fals;
s\u00e5, hvor rugens vipper str\u00f8g om Annas brune hals,
h\u00f8rte, hvor de s\u00f8lverlo og lokked’ flere til;
vipperne, de luxer sm\u00e5, de kysser hvor de vil.
Dyre du og dig …<\/p>

Banked’ han s\u00e5 piben ud imod sin st\u00f8vlet\u00e5,
lagde kritisk \u00f8jet til og rensed’ den med str\u00e5;
smed s\u00e5 brat det hele hen og rykked’ farlig n\u00e6r,
hvisked’ om den brune hals og alt det fine vejr.
Dyre du og dig …<\/p>

Annas rappe, blanke n\u00e5l i luften standsed’ lidt;
armens fine strakte rund fortoned’ sig i hvidt.
Greb han da p\u00e5 samme tid om hals og vipper sm\u00e5,
kyssed’ Annas kind og mund omkap med rugens str\u00e5:
Dyre du og dig …<\/p>

N\u00e5l og tr\u00e5d ved f\u00f8rste kys i snerren sank af skr\u00e6k;
Annas nye fingerb\u00f8l det trilled’ ogs\u00e5 v\u00e6k;
klinten p\u00e5 sin lange hals sig rejste for at glo;
bittesm\u00e5 marieh\u00f8ns l\u00f8b over Annas sko.
Dyre du og dig …<\/p>

Mens som amoriner sm\u00e5 opsteg de brune m\u00f8l,
gyldenring blev lovet hen for tab af fingerb\u00f8l.
Rugen ringled’ vidt og bredt om kys og k\u00e6rlighed;
hvad det mindste aks har h\u00f8rt, den hele ager ved.
Dyre du og dig …
_______________________________________________________<\/p>


12. Kr\u00e6n Kresten og Kjesten
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Ejnar Skovrup<\/p>

Kjestens Ko var saa god som to
det synes da ogsaa Kr\u00e6n Kresten.
Saa blanked han begge sine Fedtl\u00e6dersko,
gik bagind og fried til Kjesten

Kjesten lo: \u201dDu har set min Ko,
men jeg vil nu elskes med Hj\u00e6rte.
Men Kors! som du har blanket dine Fedtl\u00e6dersko
i den fineste Kakkelovnssv\u00e6rte!\u201d<\/p>

Kresten lo: \u201dJeg har set din Ko,
og Koen staar spejlet i Sv\u00e6rte;
men du, bitte Kjesten, i Tugt og i Tro
staar spejlet herinde i mit Hj\u00e6rte!\u201d<\/p>

Krestens ord faldt i kristen Jord,
skj\u00f8d bugnende Ranker hos Kjesten.
\u201dJa, naar du kan finde saa yndige Ord,
gaa du saa kun bare til Pr\u00e6sten!\u201d
_____________________________________________________<\/p>


13. Jeg nynner, jeg synger
(Kilden 1905) Aakj\u00e6r \/ Riis-Magnussen

Jeg nynner, jeg synger ved Gry og ved Kv\u00e6ld,
jeg kan ikke andet bestille;
jeg kan ikke tordne som Fossen fra Fj\u00e6ld,
om ogsaa jeg \u00f8nsked og vilde,
for jeg er en glad lille Kilde.<\/p>

Jeg kan ikke drive de V\u00e6rker af J\u00e6rn,
gi’ Hundreder nok at bestille,
men gj\u00e6rne jeg drejer M\u00f8llerens Kv\u00e6rn,
og Husmandens Gryn skal jeg pille,
for jeg er en god lille Kilde.<\/p>

Men helst vil jeg ligge og nynne min Sang
og lege som Barnet med Stene
og kl\u00e6de dem over med Alger og Tang
og atter kysse dem rene.
for jeg er en glad lille Kilde.<\/p>

Og gj\u00e6rne jeg spejler det ensomme Siv
og H\u00f8stnattens r\u00f8dlige Stj\u00e6rne,
naar alt hvad der m\u00e6rkes af D\u00f8gntumlens Liv,
er Fragtmandens Vogn i det Fj\u00e6rne.
for jeg er en glad lille Kilde.<\/p>

Naar S\u00f8vnen tager den bly Viol,
og Duggen hun driver i Enge,
da sp\u00e6nder jeg over min B\u00f8lgestol
de allerklingreste Str\u00e6nge.
for jeg er en glad lille Kilde.<\/p>

Og Maanen vender sit Horn mod Nord;
min Fader Himlen han lytter;
min v\u00e6rdige Moder, den sovende Jord,
i Dr\u00f8mme F\u00f8dderne flytter.
for jeg er en glad lille Kilde.
____________________________________________________<\/p>


14. Nu er dagen fuld af sang
(Pigerne p\u00e5 engen) Jeppe Aakj\u00e6r, 1911 \/ Carl Nielsen, 1915<\/p>

Nu er dagen fuld af sang,
og nu er viben kommen,
bekkasinen natten lang
h\u00e5ndterer elskovstrommen.
Plukke, plukke dugget str\u00e5, plukke, plukke siv ved \u00e5,
plukke, plukke blomster.<\/p>

Engen er nu gyldengul
af tunge kabbelejer,
s\u00f8ndenvinden byder op,
og dueurten nejer.
Plukke, plukke…..osv<\/p>

Dammen ligger dagen ud
med brudelys i h\u00e6nde,
r\u00e6kker h\u00f8jt de ranke skud,
at solen m\u00e5 dem t\u00e6nde.
Plukke, plukke…..osv<\/p>

Nu vil m\u00f8 med silkestik
p\u00e5 brudelinet s\u00f8mme.
Den, som ingen bejler fik,
hun ta’r sig \u00e9n i dr\u00f8mme.
Plukke, plukke…..osv<\/p>

R\u00e6k mig en forglemmigej
og sidst en krusemynte,
s\u00e5dan slutter vi vor leg
s\u00e5 glad, som den begyndte.
Plukke, plukke…..osv
______________________________________________________<\/p>


15. Jeg b\u00e6rer med smil min byrde
Tekst: Jeppe Aakj\u00e6r Musik: Carl Nielsen<\/p>

Jeg b\u00e6rer med smil min byrde
Jeg drager med sang mit l\u00e6s
Jeg er som den vilde hyrde
der genner sit kv\u00e6g p\u00e5 gr\u00e6s<\/p>

Se, duggen driver fra norden
henover det b\u00f8jede korn
mens solen stiger af jorden
imellem oksernes horn<\/p>

Jeg ser over tindrenede marker
og langt mod den bl\u00e5nende fjord
Jeg stirrer p\u00e5 sejlende arker
men finder ej tolkende ord<\/p>

Jeg sl\u00e6nger skalmejen for munden
Jeg tr\u00e6kker s\u00e5 langt dens lyd
at kilderne klukker i lunden
og bukkene br\u00e6ger af fryd<\/p>

Hvor kan I dog gruble og gr\u00e6de
s\u00e5 l\u00e6nge Guds himmel er bl\u00e5
Mit hjerte sk\u00e6lver af gl\u00e6de
blot duggen dynker et str\u00e5
______________________________________________________<\/p>


16. Skuld gammel venskab rejn forgo
Jeppe Aakj\u00e6r \/ Robert Burns<\/p>

Skuld gammel venskab rejn forgo og stryges fr\u00e6 wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo med dem daw s\u00e5 l\u00e6ng, l\u00e6ng sind?
Di skj\u00f8nne ungdomsdaw, \u00e5 ja, de daw s\u00e5 sv\u00e6r \u00e5 find!
Vi’el l\u00f8wt wor kop s\u00e5 gl\u00e5dle op for dem daw s\u00e5 l\u00e6ng, l\u00e6ng sind!<\/p>

Og gi s\u00e5 kuns de glajs en top og vend en med di kaw’.
Vi’el ta ino en jenle kop for dem swunden gammel daw.
Di skj\u00f8nne ungdomsdaw, \u00e5 ja….osv<\/p>

Vi tow – hwor h\u00e5r vi rend om kap i’\u00e6 gr\u00f8nn s\u00e5 manne g\u00e5ng!
Men al den trawen verden rundt h\u00e5r nu gjord \u00e6 bjenn lidt t\u00e5ng.
Di skj\u00f8nne ungdomsdaw, \u00e5 ja….osv<\/p>

Vi wojed sammel i \u00e6 b\u00e6k fr\u00e6 gry til h\u00f8ns war ind.
S\u00e5 kam den haw og skil wos ad – \u00e5, hvor er \u00e6 l\u00e6ng, l\u00e6ng sind!
Di skj\u00f8nne ungdomsdaw, \u00e5 ja….osv<\/p>

Der er mi h\u00e5nd, do gamle swend – r\u00e6k \u00f8wer og gi m\u00e6 dind.
Hwor er \u00e6 skj\u00f8n \u00e5 find en ven en h\u00e5j mist for l\u00e6ng, l\u00e6ng sind!
Di skj\u00f8nne ungdomsdaw, \u00e5 ja….osv<\/p>

\u00a0<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som dybest br\u00f8nd Sange af Jeppe Aakj\u00e6r. B\u00e5de de kendte og de mindre kendte digte. Sidstn\u00e6vnte sat i musik af Bente helt i Aakj\u00e6rs \u00e5nd. Bentes mor og s\u00f8ster (Karen Kure og Anette Kure Corneliussen) og Leifs far (Svend Ernstsen) synger med, og det er bror Henning Kure, der har tegnet forsiden. Og s\u00e5 bliver […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"no-sidebar","site-content-layout":"page-builder","ast-site-content-layout":"full-width-container","site-content-style":"unboxed","site-sidebar-style":"unboxed","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"disabled","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"disabled","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-4509","page","type-page","status-publish","hentry"],"uagb_featured_image_src":{"full":false,"thumbnail":false,"medium":false,"medium_large":false,"large":false,"1536x1536":false,"2048x2048":false},"uagb_author_info":{"display_name":"admin","author_link":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/author\/benteo\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"Som dybest br\u00f8nd Sange af Jeppe Aakj\u00e6r. B\u00e5de de kendte og de mindre kendte digte. Sidstn\u00e6vnte sat i musik af Bente helt i Aakj\u00e6rs \u00e5nd. Bentes mor og s\u00f8ster (Karen Kure og Anette Kure Corneliussen) og Leifs far (Svend Ernstsen) synger med, og det er bror Henning Kure, der har tegnet forsiden. Og s\u00e5 bliver…","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4509","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4509"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4509\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4513,"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/4509\/revisions\/4513"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/benteogleif.dk\/web\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4509"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}