Dagens betragtninger – en blog
Vi har læst et sted, at: “…en blog er en del af en hjemmeside, som jævnligt opdateres med relevante tekster med henblik på at give værdi til den, der læser det”. Så vi håber, at du vil finde værdi, eftertanke og måske nogle gange ligefrem glæde, når du læser de tekster, vi med tiden vil lægge ind hér, efterhånden som vi har noget på hjerte til dig. Rul ned og læs med – og hvis du gerne vil kommentere vores indlæg hér, så send os en mail på info@benteogleif.dk
Kærlig hilsen
Bente og Leif ;o)
__________________
Den lille, store blå blomst
Vågner til et pastelorange lys, der skaber byens beton om til en smuk skyline, så jeg i et kort øjeblik kan glemme menneskets fortræd mod den oprindelige af slagsen. Og vågner til at verdens såkaldt mægtigste mand for åben skærm har sparket til verdens hårdest kæmpende for fred for sit folk. Til at luftrummet holder vejret; at verden i nattens løb er blevet endnu en tand farligere at bebo for alt levende.
Vi har brug for – i alle de stunder vi kan finde – i hvor korte glimt det end må være – at se skønheden fremfor det, de kalder for virkeligheden. Og vi er nødt til at forholde os til samme virkelighed. På én og samme gang – det synes at være en umulig opgave.
Så aldrig har den lille blå anemone i Jyllands grus været vigtigere. Den der trodser sine givne omstændigheder og gennembryder den sorte jord. Sejrsælt – ikke hoverende – blot i egen ret. Og netop derfor lysende ud i det sorte rum. For den kræver ingen magt. Blot retten til sin egen eksistens, som den selv bærer byrden ved. Den står ved egen kraft og kræver kun den plads, den fylder. Og derfra giver den alt. Ud til sine omgivelser og ud i al fremtid. Det sidste endda uden dens egen viden, for det var en menneskehånd, der gjorde dette muligt. Én som var mellemmand mellem den blå blomst og mig – hér – mange årtier senere.
Lyset findes – også i mennesket. Søg det og dyrk det – elsk det og styrk det. I dig selv. I andre. Det er det eneste, vi har. Det er det håb, der er. Det kommer aldrig helt i mål med at smelte alverdens mørke væsener – hverken dem i form af anonyme bødler i dybe kældre eller alle de frygtelig farlige navngivne mænd, der sætter sig på regerende troner og spreder kvælende støv ud i hele atmosfæren, rasler med sablerne og desværre ikke lader det blive ved det. Nej, lyset bliver aldrig færdig med at smelte mørket, men mørket bliver heller aldrig komplet. De lever sammen i evig symbiose, de to. Så derfor forsvinder lyset aldrig helt hvor meget de end støver sorte skyer fra magtens tinder. For der vil altid være blå anemoner og modige mennesker.
Og til alle os, der ikke har høje tanker om, hvad vi dog kan stille op; vi skal huske, at netop det kan vi stille op. Så lys, menneske, LYS! Det har aldrig været vigtigere!
Et morgenskriv fra Bente, 1. marts 2025
__________________________
Julebrevet 2024
Det du fokuserer på giver du kraft til at vokse
Mørke bliver til mere mørke – lys bliver til mere lys
Så er det tid til julebrev, og til inspiration kigger jeg bagud og læser de julebreve, jeg har forfattet gennem de sidste 20 år. Om hvor susende travlt, vi har haft. Om verdensfred, livsvisdom og erfaringer. Om familien, musikken, festivalerne, CD’erne, sangene og koncerterne. Om at forsøge at lære at holde ferie. Om den evige kamp for at ramme rigtigt. Om den evige vandring mod ny lærdom.
Og altid garneret med alle de smukke morgener, som de fleste julehilsner er blevet skrevet i; solopgange, rimfrost, lys i mørke, knitrende kærter og varm te i koppen.
Det bliver næsten til en hel tidsrejse – sikke et fantastisk liv, vi har levet frem til nu! WOW!! Nu er meget dog helt anderledes, men stadig ’WOW’ – bare på en anden måde.
Det var coronatiden, der vendte bøtten. Dér hvor vi lærte at sætte tempoet ned, at være i nuet, at ha endeløse dage uden planer. Opdage alt det, vi også havde lyst til at bruge tiden til; fordybelse, langsomme processer, kreativitet for dens egen skyld og ro. I et passende sammenfald med, at vi begge blev gamle nok til at få borgerløn; et fast beløb hver måned uden at løfte en finger – vildt! Rækker som en skrædder et meget varmt sted, og dog alligevel en tryghed, vi aldrig før har kendt.
Pensionister? Aldrig! For vi havde ikke et arbejde – vi havde et liv – og det har vi stadigvæk, og det bliver ved, til vi ikke kan holde om instrumenterne mere. Men antallet af koncerter er reduceret – det lavpraktiske tempo er sat ned og nydelsen op.
Vi er et nyt, godt sted i livet, hvor åndedrættet får mere plads end før, men hvor intensiteten i selve det at være til pulserer med uformindsket styrke. Udenfor i den store verden sker der voldsomme og groteske ting, men vi oplever stærkere end nogensinde, at Konfutse’s vise ord passer – dér hvor han siger:
”Det er bedre at tænde lys end at forbande mørket”.
Vi to kan ikke alene redde verden fra magtpsykopater, klimadrab og vanvidskrige – men vi kan lyse for dem, der også vil lysets vej – og måske for dem, der ikke vidste, de ville. Så det gør vi.
Vi ønsker for jer alle, at I netop hér midt i årets mørkeste dage vil opleve lys, varme og kærlighed. Måtte netop det være den dybeste mening i ordene: ”Rigtig glædelig jul!” ❤
Kærlig hilsen
Bente og Leif ;o)
___________________